Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

152 Saadanne støbte Vægge maa mindst være 3cm tykke, med Puds paa bægge Sider 5cm. Ubelastede Vægge kan ogsaa udføres som Rabitzvægge, der adskiller sig fra de beskrevne ved, at Jærnindlægget bestaar af et Traadvæv med 2cm Masker og en Traadtyk- tykkelse af kun 1,0—1,1 mm. Vævet faas som lm brede Ruller og udspændes i lodrette Baner mellem 2 Jærnstæn- ger, een ved Loftet og een ved Gulvet. Disse Stænger befæstes med Murhager til Træpropper, for hvilke der bores skraa Huller i Betonen. Banerne anbringes 5 fra hinanden og forenes og strammes ved Sammensyning; Vævet skal sidde saa stramt, at det synger. Støder Væggen til en Mur, bliver der indmuret svalehaleformede Træ- klodser, til hvilke Vævet sømmes. Mørtelen, der paaføres med Murskeen i flere Lag, er hyppigst Kalkgibsmørtel, og fremstilles af den almindelige Maskinkalkmørtel ved til eet Maal af denne at sætte eet Maal Gibs og eet Maal Sand; da den angriber Jærn, maa Vævet være forzinket. Har Væggen stor Udstrækning, afstives den ved, at der bindes noget Rundjærn fast til Vævet. Vægten af en 5cm tyk Rabitzvæg kan sættes til 75 kg/m2. Vil man i Stedet for Kalkgibsmørtel anvende Cement- mørtel, maa man paa Grund af dennes langsomme Størk- ning have en Forskalling paa Væggens ene Side. Den tykke Mørtel smækkes da kraftigt ind gennem Vævet, saa den lægger sig mellem dette og Forskallingen, og ved at ryste Vævet faar man den til at glide ned og fylde Rum- met helt. Naar Mørtelen er bleven nogenlunde fast, kan man paaføre et nyt Lag, der dækker Jærnet, og saaledes kan man fortsætte med ca. 1cm tykke Lag, indtil Væggen har faaet den ønskede Tykkelse. Rabitzvævet skal i dette Tilfælde være sort, da Zink angribes af Cementmørtel. Saadanne Vægge laves dog ofte mere solidt, idet man opstiller svære, lodrette Rundjærnstænger, der indhugges i Gulv- og Loftsbjælkerne og afstives mod hinanden ved