Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

154 vandrette Stænger (Fig. 99) eller Diagonalkryds, og Traad- vævet strammes derpaa mellem dem, som Fig. 100 viser. Til alle de beskrevne Vægge kan ogsaa Strækmetal anvendes; se desangaaende Henvisningerne Side 75. Skal Væggen bære den overliggende eller underliggende Etageadskillelse, maa den beregnes som en anden Drager; er der Fare for Udbøjning, maa den armeres i bægge Sider, i alt Fald foroven. Ydervægge gøres ofte hule, idet en 5—6cm tyk Væg stilles yderst og en 3—4cm tyk Væg inderst med en Af- stand af 10—15cm. Da der ikke kan slaas Søm i Betonen, maa man af- hjælpe denne Mangel ved Indstøbning af Kroge, Træklodser, sømfast Mørtel eller lignende. Vægge efter System Priiss1) fremstilles ved at udspænde Baandjærn, 26 X If mm, med Bredden faldende i Væggens Tykkelsesretning, saa der dannes kvadratiske Masker med 49cm Sidelinie, og udmure disse Masker med almindelige Teglsten eller porøse Sten. Muringen sker med Cement- mørtel, der maa omgive Jærnet fuldstændig. Murtykkelsen er gerne eller Sten. Disse Vægge har den Fordel fremfor de tidligere be- skrevne, at der ikke føres saa megen Fugtighed ind i Byg- ningen. De bruges ogsaa til Indhegning, idet man da kun behøver enkelte Fundamenter, mellem hvilke Muren bærer frit. 4. Trapper. Trappen i et Hus er den Bygningsdel, der først og fremmest bør være brandsikker, og i denne Henseende existerer der intet bedre Materiale end Jærnbeton. Trappen kan støbes paa Stedet med Trin og det Hele, men det benyttes kun ved meget brede Trapper eller me- i) Beton & Eisen 1905, Side 229; Ingeniøren 1907, Side 273.