Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907
Forfatter: E. Suenson
År: 1907
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Sider: 207
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
get komplicerede Trappeformer, da det ellers er billigere
at støbe Trinene paa Fabrik, og Trinene derved bliver mere
modstandsdygtige. De bør være to Maaneder gamle, inden
de anbringes, og selv i dette Tilfælde maa Trinkanterne
omhyggelig beskyttes mod Færdsel med Træsko.
Trapper kan deles i tosidig indmurede, eensidig ind-
murede og Vangetrapper.
Tosidig indmurede Trapper gaar | Sten i Mur eller hviler
paa Udkragninger og fremstilles af løst henlagte Trin,
Størstedelen af Belastningen bliver umiddelbart overført fra
Trin til Trin, uden at der kommer Bøjningsspændinger i
dem, men en Bjælkevirkning kan dog tænkes at fremkomme,
navnlig for de øverste Trins Vedkommende, og man giver
derfor undertiden Trinene en svag Armering
— f. Eks. ved 1,5 m Spændvidde 3 O 7mm, der r-----
eventuelt bøjes op ved Vederlagene (Fig. 101). | .s'
I Reglen er det dog Hensynet til Trans- Fuj.101.
porten, der bestemmer, om en Armering er
nødvendig eller ej. Korte Trin armeres ikke, medens lange
Trin armeres, f. Eks. med et Stykke gammelt Gasrør.
Eensidig indmurede Trapper gaar hyppigst 1 Sten i
Mur. I Berlin forlanges kun hvert tredie Trin ført saa
dybt ind, medens Resten kan nøjes med Sten. Med
Hensyn til Armeringen gælder, hvad der er sagt ovenfor:
Korte Trin kan ofte undvære Armatur, medens lange Trin
maa armeres i Oversiden. Da en Del af Belastningen
overføres til det underliggende Trin, er det umuligt at an-
give Indspændingsmomentets Størrelse; jo fastere det nederste
Trin ligger, og jo bedre Forbindelsen mellem Trinene er,
desto mindre vil det blive. Angaaende Dimensionerings-
spørgsmaalet henvises til »Ingeniøren« 1905, Side 49 og
313 (Brudforsøg), Betonkalender 1907, Side 141 (tyske og
østrigske Byggebestemmelser) og Beton & Eisen 1906, Side
150 (nogle gennemregnede Exempler)1).
i) Se desuden: Beton & Eisen 1905, Side 308; 1906, Side 99.