Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

161 Ved Altanen er det anderledes, Formlerne (121) og (123) viser, at kun for G — 0 er der Proportionalitet mellem Spænding og Belastning (eller Moment), for alle andre Værdier af G er der ikke Proportionalitet tilstede. Vil man derfor have 3dobbelt Sikkerhed, kan den kun faas ved i Formlerne at indsætte den 3dobbelte Belastning og vælge Dimensionerne saaledes, at Murværkets Brudspænding ikke overskrides. Eksemplet ovenfor skal altsaa gennemregnes for P = n q 0 47 3000 ks og M — 3000 ’ ^2 -—= 2055ksm. Formel (123) £ giver: _____________90°°8______________= 90«. 7500 ■ 1 • (0,47 ■ 9000 — 2 ■ 2055) Man ser, at naar Lasten forøges til det 3dobbelte, for- øges Spændingen til det 90:3,41 = 26,4. dobbelte. En lav Paavirkning ved den virkelig forekommende Belastning siger derfor intet som helst om Sikkerhedsgraden. Man maa følgelig ved Benyttelsen af Formlerne (121) og (123) altid regne med Brudspændingen og den n dob- belte Last, naar man tilstræber en n dobbelt Sikkerhed. Valget af n afhænger naturligvis baade af Bygværkets og Bygmesterens Karakter. Hvad enten man vælger en mindre eller større Værdi, vil det dog i Følge Sagens Natur være urimeligt, at n dobble andet end den bevægelige Be- lastning, altsaa ikke Egenvægten saaledes som det for Nem- heds Skyld er gjort i Exemplet. For Murværk af almindelige Mursten tør man næppe sætte Brudgrænsen højere end henholdsvis 20at og 40at, eftersom Kalkmørtel eller Cementmørtel Tinder Anvendelse, og med disse Tal og en Sikkerhedsgrad af 3 naar man ikke vidt i Retning af Udladning. For en Betonmur er Forholdene jo langt gunstigere. Jeg gaar derpaa over til at betragte en Mur (Fig. 109), der er fast forbundet med to Etageadskillelser, saaledes at E Suenson: Jærnbeton. 11