Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

171 Afioo == ^4 P L2, i Hjørnerne MWo = ppL2 under Forud- sætning af konstant Vægtykkelse. Er de nødvendige Dimen- sioner i Midten h og f, bliver de i Hjørnerne (/2 Gange saa store, altsaa 1,41 h og 1,41 f. Ved at gøre Pladetyk- kelsen i Hjørnet dobbelt saa stor som i Midten, kan man beholde samme Jærnindlæg overalt, idet man har 1,41 h:2 h = (se Side 73). Dette Ræsonnement er dog natur- ligvis ikke korrekt, thi naar Væggens Tykkelse varierer, faar Momenterne andre Værdier. Cellevæggene er kun fuldstændig indspændte, naar Cellerne er kvadratiske. Er der Forskel paa Længden af de to Sider, bliver Formlerne mere indviklede. Er bægge Vægge lige tykke, og tages der ikke Hensyn til de tilstødende Vægges Indvirkning, faas Hjørnemomentet (Fig. 121): L3 4- B3 Mi oo = — H- P p p , (126) og Væggene kan da beregnes som simpelt understøttede Bjælker, der ved Vederlagene er paavirket af det nævnte Moment. Har Siloen stort Tværsnit, bliver Væggene for tykke, naar de laves massive, og man opløser da i Plader og vandrette Bjælker, hvis Afstand passende kan varieres saa- ledes, at de lodret armerede Plader faar samme Tykkelse overalt1). Er Siloen lav i Forhold til Tværmaalet, kan Trykket paa Væggene beregnes ganske som ved Støttemure for Jord. Ved store Højder vil derimod Friktionen mellem Væg- gene og Siloindholdet bevirke, at Trykket bliver konstant i en vis Dybde. Dette kan indses paa følgende Maade: Vi betragter et 1m tykt Lag af rektangulært Tværsnit L • B. Det giver og i) Beton & Eisen 1906, Side 62.