Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

172 faar et Sidetryk af p kg/m2. Er Friktionsvinklen mellem Væggen og Indholdet fa, Friktionskoefficienten altsaa tg fa, bliver Friktionen, der modsætter sig Nedsynkningen p tg fa kg/m2, og hele den opadvirkende Kraft paa Laget 1 • 2 (L + B) p tg fa. Hvis Lagets Belastning er Pk§ og dets Vægt y kg/m3, vil det underliggende Lag derfor kun faa Belastningen P + 1 • L • B • y — 2 (LB) p tg fa. Følgelig vil Tilvæxten blive Nul, naar: LBr = 2(L + B)ptg(fa- altsaa i den Dybde, hvor: LBr /9"2(L + B)^- (127) Hvis f. Ex. L = B og tg fa = vil Sidetrykket aldrig kunne overstige L^kg/m2. I de øverste Lag vil Friktionen naturligvis ogsaa be- virke en Aflastning, som der imidlertid ingen Anledning er til at tage Hensyn til. Man beregner eller konstruerer derfor Sidetrykket ligesom ved Støttemure, men benytter kun de fundne Værdier ned til den Dybde, Hm, hvor Trykket er blevet lig den ved Formel (127) bestemte Værdi, paa det øvrige Stykke regnes med dette konstante Tryk. Bunden bliver da ogsaa kun at beregne for det Tryk, der svarer til Belastningshøjden H. Ser man bort fra Friktionen mellem Væg og Silo- indhold (fa = o), og det er det sikreste og simpleste, bliver Trykket i en vilkaarlig Dybde Hm under Overfladen: p = r H tg2 ^45° — -y^kg/m2, (128) \ z / hvor (p er Stoffets Friktionsvinkel. Dette er ensbetydende med, at Stoffet betragtes som en Vædske af Vægt Y tg2 (45° — 4- </>) kg/m3, og det er da inkonsekvent at forud- sætte en Maximalgrænse for p. Ikke desto mindre benyttes