Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

6 første, der har anbragt Jærnet rigtig; desværre har jeg ikke taget Patent paa det«. Wayss undersøgte ogsaa Adhæsionen mellem Jærn og Beton og paaviste Betonens rustbeskyttende Evne; det skyldes hans Energi, at »Moniersystemet«, hvorved forstaas plane eller hvælvede Jærnbetonkonstruktioner uden Ribber, vandt saa hurtig Indpas i Tyskland. I Frankrig hvilede Bevægelsen indtil 1892, da Henne- bique og Coignet omtrent samtidig tog Patent paa Bjælker af Jærnbeton. Idéen var ikke ny; Jærnbetonbjælker var allerede anvendt i andre Lande1), ganske vist kun undtagelsesvis, men en stærkere Anvendelse laa i Luften. Alligevel er det Franskmændene og først og fremmest Hennebique, hvem vi kan takke for den rivende Udvikling, Jærn- betonen har faaet. Det skyldes hans Forretningstalent og praktiske Sans, at Jærnbetonen nu paa næsten alle Om- raader staar som en farlig Medbejler til baade Murværk, Jærn og Træ. Blandt konstruktive Forbedringer, der skyldes Henne- bique, maa særlig nævnes Jærnets Opadbøjning ved Veder- lagene samt Indlæg af Bøjler. Ingen af de nævnte Foregangsmænd var Teoretiker. Det første Forsøg paa at opstille Dirøensioneringsformler blev gjort af Koenen i Berlin paa Opfordring af Wayss; den føiste videnskabelige Behandling foretog Neumann i Brünn 1890. I 1894 fremsatte Coignet og Tedesco en Bereg- ningsmaade, der paa det nærmeste svarer til den nu hyp- pigst anvendte, hvor man ser bort fra Betonens Trækstyrke. Vægtige Bidrag er endvidere givet af Melan, Thullie og Emperger (Østrig), Sanders (Amsterdam), Ritter og Schäle (Schweitz), Christophe (Belgien), Mörsch, Bach og Kleinlogel (Tyskland), Considére og Feret (Frankrig). I Danmark blev Jærnbetonen første Gang anvendt 1891, *) Iste Gang, 1886, til Biblioteket i Amsterdam.