Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

14 anvendes, maa man derfor aldrig regne med en større Glideflade end den, der svarer til den omskrevne Polygons. Heraf følger ogsaa, at naar flere Rundjærn indstøbes ved Siden af hinanden (Fig. 4), kan man kun regne med hele deres Overflade som Glideflade, saalænge Afstanden mellem deres Axer er større end Rundjærnets halve Periferi j-nd =1,57 d. Bliver Afstanden mindre, vil Glidningen ske langs Tangentplanerne. Af Hensyn til Støbningen lægges Jærnene dog aldrig saa tæt, at dette Forhold indtræder. Der existerer forskellige Slags patenterede Betonjærn, der ved Udvalsningen forsynes med Fremspring og For- dybninger, der skal forøge Glidemodstanden, samtidig med, at Tværsnitsarealet holdes konstant; hertil hører Ameri- kaneren Johnsons Knudejærn (Fig. 5), der for nylig er bragt i Handelen herhjemme. Det er kvadratiske Jærn med || —i—8~t—i—1—li Tomme engl. Sidelinie, der skiftevis er trykkede sammen i den ene og i den anden Retning, saa at Tværsnittet afvexlende er et staaende og et liggende Rektangel. Teoretisk set frembyder disse Jærn ingen stor Fordel, idet man kun opnaar, at Glidefladen flyttes ud til den omskrevne Polygon, men Spørgsmaalet om Glidemodstanden er endnu forlidt oplyst til, at man tør fælde Dom over dem allerede nu. Det er højst rimeligt, at Betonens Rumfangsændringer har Indflydelse paa Adhæsionen; ved Lufthærdning svinder Betonen og klemmer altsaa om Jærnet; bliver den senere vaad, udvider den sig, hvorved Klemningen formindskes eller ophører. En lignende, men langt mindre Virkning kan Temperatur-variationer have. Hvor stor en Rolle disse Forhold spiller vides ikke, men gaar man til en Yderlig- hed og antager, at Glidemodstanden udelukkende skyldes Klemningen, og at denne kan blive Nul, saa betyder det