Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

16 der være et vist Forhold mellem Rundjærnets Diameter d og Indstøbningslængden l, der findes af Ligningen: •£ n d2 Sj — l n d • tbj hvoraf 7 = 1 Sj- ±'tbj Med sj= 1000at og fZy- = 4,5at faas: l = 55,5 d (1) (2) Naar to Rundjærn stødes, maa de altsaa overdække hinanden paa saadan en Længde, og man maa aldrig lade et Rundjærn ende i mindre Afstand end denne fra det Punkt, hvor det har sin Maximalspænding (1000at). Fig.6. 7^.7. Meget ofte (saaledes altid ved det sværere Jærn, der indgaar i Bjælker) stoler man ikke alene paa Glidemodstanden, men træffer særlige Forholds- regler til Forankring af Jærnet, idet man enten bøjer Enden 90° (Fig. 6), eller kløver den og bøjer Fligene ud (Fig. 7). I saa Fald kan Jærnet ikke glide; derimod sprænges Betonen, dog først ved en langt højere Last end den, Jærnet ellers glider ved. Efter Forsøg af Oswald Meyer giver Kløv- ning større Værdier end Ombøjning. (Se Bau- materialenkunde 1906, Side 350). 3. Jærnbetonens Forhold i Varme og Ild. Kaptajn Grut har opvarmet Betontærninger (100 S : 33 C) til forskellige Temperaturer og senere knust dem, hvorved han fandt de nedenfor angivne Styrketal1). Tærningernes Kantlængde var 5,2cni, Alderen 2^—3 Maaneder (8 Dage i Vand, ellers i Luft). i) Teknisk Forenings Tidsskrift, 27. Aarg., Side 206.