Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

19 standen omgives med et tyndt Jærn-Traadvæv, paa hvilket Mørtelen udkastes i et tyndere eller tykkere Lag. Ved Forsøg i Hamburg med Jærnsøjler, der var be- skyttede med et 4cm tykt Mørtellag, som dels laa tæt paa Søjlen, dels med et meget lille Mellemrum og dels i 2—3cm Afstand, viste det sig, at ved en Temperatur af 1300—1350° bevarede Søjlerne deres Bæreevne i henholdsvis 4, 4^ og 5-j- Time. De senere Aars Erfaringer gaar overhovedet ud paa, at den Beskyttelse, en Isoleringskappe yder under en Ild- løs, i mindre Grad er betinget af dens fuldkomne Ildfast- hed end af dens fuldkomne Sammenhæng. De i Amerika benyttede hule Teglsten er derfor ikke til at stole paa. Solidt befæstede er de udmærkede, men det hænder ofte, at de løsner sig enten paa Grund af Ud- førelsesfejl, eller fordi de springer, naar der sprøjtes, og falder blot en enkelt Sten ned, bliver Jærnet glødende paa det blottede Sted, og saa nytter det ikke, at Resten er godt beskyttet. Cementmørtelen med dens sammenhængende Traad- væv er derimod et af de sikreste Isoleringsmidler. Mørte- len kan blive mør og revne, men den bliver hængende paa Nættet. Betons Varmeledningsevne er imidlertid betydelig større end Teglstens, og Jærnbetonen finder derfor kun ringe Anvendelse til Mure i Beboelsesbygninger og Stalde; den bortleder Varmen for hurtigt, og Væggene sveder. Mod en saadan Anvendelse taler ogsaa dens højere Pris. Om Varme- ledningskoefficienter til Brug ved Beregning af Opvarm- ningsanlæg se Beton & Eisen 1907 Side 40. 4. Jærnbetonens Elasticitetsforhold. Det bløde Staals Elasticitetsforhold er tilstrækkelig kendt. Elasticitetskoefficienten er c. 2100000at, Propor- 2*