Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

J i-. /; S?*£t ............11 ••.•-"•■ --L..« ♦di?•"-j;t:■-■??’V-f3&®æ:• i:;‘;r.■/*£;•. „IsP. 32 I øverste Meter faas altsaa /’1Oo=l-^ - 2den — - /ioo = 3 - 3die — - /i00 = 5--^ - c’ende — - f1Q0 = (2 c -j- 1) — Er Beholderen Hm dyb faas: /■Best=(W2-Cs) j. Da Bunden ikke udvider sig med, vil der fremkomme et Indspændings- momentmellem denne og Væggen, hvor- for Overgangen bør forstærkes særlig ved Hjælp af en Skraaning med indlagt Jærn (Fig. 12). Betragter man Jærnbetonen som et homogent Materiale, der følger Hookes Lov, og tager man Hensyn til Beholder- væggens Tykkelse, findes Spændingen lidt større i Inder- siden end i Ydersiden, og da Indersiden tillige er den først paavirkede Del, lægges Jærnet naturligst her. Spørgsmaalet har dog næppe praktisk Betydning, un- dertiden lægges Jærnet ogsaa i Midten. Jærnenes Diameter vælges saaledes, at man ikke faar fiere Dimensioner end nødvendigt, samtidig med at Afstan- den mellem Jærnstængerne hverken bliver for stor eller for lille (hvorved en tæt Støbning vanskeliggøres). 10—15 cm Afstand kan betragtes som en passende Værdi. Ved store Beholdere kan det derfor være praktisk at undgaa for svært og for tætliggende Jærn ved at dele de nedre Ringes Armering i et ydre og et indre Lag.