Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

...." -........................ L.l|...... 1 34 i Den Tykkelse, man finder af denne Ligning, kan bruges ved brede Beholdere, medens den ved høje Behol- dere ikke forslaar, da Trækkraften i disse er forholdsvis ringe, og Betonen naturligvis maa have en vis Tykkelse for at være vandtæt, selv om der slet ingen Trækspæn- dinger er i den. I Reglen ser man anvendt en Vægtykkelse^ der ligger mellem a = 3H1) og a == 6 H, hvor a er Tyk- kelsen i Centimeter ved Bunden og H Vanddybden i Meter. For at faa Beholderen fuldkommen tæt, maa den ind- vendig pudses med et 1 å 1,5cm tykt Lag Mørtel 100 S: 100 C å 100 S:67 C (fint Sand), der behandles med et Rivebrædt af Træ; og efter Størkningen giver man yderligere et tyndt Overtræk af ren Cementmørtel, der blot glattes. Forslaar dette ikke, kan man stryge med Siderosthen- Lubrose, en brun Vædske, der er fremstillet af Oliegastjære. Undertiden kan meget blødt, kulsyreholdigt Vand an- gribe Pudsen ved at opløse Kalken. Ogsaa herimod hjæl- per en saadan Strygning. Trykledninger kan dimensioneres paa samme Maade som Vandbeholdere, kun plejer man at regne med en min- dre Jærnspænding; Professor Mörsch2) fraraader at over- skride 600 at. Hvor stort et Vædsketryk man tør byde saadanne Rør, uden at Gennemsivningen bliver for stor, afhænger natur- ligvis af Godstykkelsen, Blandingsforholdet og den mer eller mindre omhyggelige Udførelse. Som øversté Grænse angiver nogle l,5at, andre 3,5at. Man er dog gaaet op til 10at, men saa er Røret tættet paa særlig Maade. Den største hidtil udførte Jærnbetonledning findes i Spanien; det er en dykket Vandledning med 3,8 m Lysvidde, og Trykket i den er 2,7at. i) Christophe: Der Eisenbeton, Side 258. 2) Wayss & Fréytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg. Side 233.