Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

47 anvender Ritters Formel (med sb = 40al), Eulerformlen (med odobbelt Sikkerhed og tt2 E = 1400000at) eller de tyske tekniske Foreningers Bestemmelser (med </> = 0,8 °/0). Som man ser, frembyder Ritterformlen størst Sikkerhed, saa længe L: i er mindre end 1,54; og slankere Søjler vil man næppe nogensinde anvende. Skønt der, som tidligere nævnt, sjældent er Anledning til at føre en eventuel Indspænding i Regning, skal her dog gøres opmærksom paa, at Indførelsen af 0,71 L i Ste- det for L i Ritters Formel ikke forøger Bæreevnen til det dobbelte, men kun i ringere Grad. Vilde man derfor regne med halv Indspænding, maatte man i Stedet for sb indføre 2 sb. Ved lave Søjler vilde man da hyppigst finde sEb>sb, men naturligvis er sb den højeste Værdi, man maa regne med af Hensyn til Knusning. Formlen mister altsaa sin Kontinuitet og kan kun bruges for Lm:zcm>l. Denne Overvejelse forklarer, at Thullie ved nogle nylig offentliggjorte Forsøg1) har fundet Søjlernes Bæreevne uaf- hængig af Længden. Søjlerne var nemlig forsynede med brede Hoveder og dels lm dels 1,5m lange, medens Tvær- snittet var 8x8 cm2. Ser vi bort fra Armeringens Ind- g flydelse bliver for de lange Søjler L: Z = 1,5 0,65, o: Søjlerne knuses, inden de bøjer sig ud, som Forsøget ogsaa viste. Betonen var 1 Maaned gammel og havde Sammen- sætningen 100 S 4-33 C og Tærningstyrken 174,1at. Ud- skydes de Forsøg, hvor Betonen var beviklet2), finder man de i efterfølgende Tabel angivne Brudbelastninger som Middeltal af lige mange korte og lange Søjler. i) Beton & Eisen 1906, Side 306. 2) Om beviklet Beton se Side 54.