Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

53 å. Søjlernes Form og Armering. Hvad Søjlens Form angaar, da er et kvadratisk Tvær- snit mest benyttet, fordi det har samme Modstandsmoment i to Retninger. Anvendes et rektangulært Tværsnit, maa man naturligvis altid indføre dets mindste Inertimoment i de tidligere udviklede Formler for en centralt paavirket Søjle. Er Søjlen paavirket til Bøjning eller excentrisk Tryk efter dens største Modstandsmoment, da maa ogsaa Sta- biliteten i denne Retning undersøges. Søjlens Hjørner bør som Regel brydes, thi skarpe Betonkanter har ringe Modstandsevne og beskadiges nemt. Armeringen bestaar af Rundjærn, og naar Tværsnittet er kvadratisk og ikke for svært, indlægges kun 4 Jærn, eet i hvert Hjørne, da de dér gør lige stor Nytte i bægge Bøj- ningsretninger. Som tidligere nævnt for- bindes Jærnene indbyrdes to og to ved Hjælp af vandrette Bøjler af fladt eller rundt Jærn (Fig. 22 og 23). Disse Bøjler har den Opgave at lænke Jær- net fast i Betonen, saa at Jær- net ikke kan bøje sig ud og sprænge Betonen bort, hvis Søjlen overbelastes. Af nogle Forsøg, Bach har udført med høje Prismer med og uden Armatur, fremgaar det1), at Bæreevnen ikke er __________________ proportional med Fy -|- 15 f, idet Jærnet '3 ikke har en saa stor Virkning, som dette p 25 Udtryk angiver, og at Styrken overhovedet J er langt mere afhængig af Bøjlernes Antal end af Længde- i) Se Wayss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg. Side 62.