Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

 60 stilles i Forvejen; i Stedet for de almindelige Bøjler bruges 2—5mm tyk Traad, der ved Sammensnoning danner en solidere Forbindelse (Fig. 29). For at give en tæt Støbning maa Betonen være meget vaad. Af Hensyn til, at Betonen ikke skal knuses under Sla- gene, maa den øvre Pæleende beskyttes paa en eller anden Maade. De meget vidtgaaende Forsigtighedsregler, man har iagttaget i tidligere Tid, har dog nu vist sig overflødige. Man har omgivet Pæleenden med et Hylster af Jærn- plade (Fig. 29), der ragede lidt op over den, og som enten spændtes fast om Pælen eller efterlod et Mellemrum paa 3cm, der fyldtes med fugtigt Sand. Hensigten var i bægge Tilfælde at hindre Betonen i at vige ud til Siden. Oven- paa Pæleenden lagdes Savsmuld dækket af et Stykke haardt Træ, der modtog Slagene. Man er endog gaaet saa vidt med at afbøde Slagene, at man først lagde en Blyskive, saa en tynd Jærnplade, derpaa en Træskive, atter en tynd og endelig en svær Jærnplade. Man bruger ogsaa rigtige Hætter af Staal- støbegods (Fig. 32), der gennem et lille Hul i Toppen fyldes med Sand eller Savsmuld og tættes forneden med Ler. Slagene falder da direkte paa Hætten. Endnu simplere er det at fylde denne med gamle Sække. Hvis man omhyggeligt bevikler Jærnene i Pæleenden, er der iøvrigt intet i Vejen for at ramme direkte paa denne uden nogen anden Beskyttelse. De øverste 8—15cm af Pælen vil da blive knust og virke som en Stødpude for Resten1). Pælene kan være indtil 15m lange; forslaar det ikke, maa man afbryde Ramningen, blotte Jærnenderne og paa- støbe en Forlængelse. For større Arbejder i Tyskland angives en Gennem- snitspris af 25—30 Mrk. pr. Ib Meter Pæl inclusive Ramning. Jærnplade Fiq.52. i) Beton & Eisen 1906, Side 297.