Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

84 ZPB Fin. 50. Pladen burde altsaa armeres i Diagonalernes Retning og lige stærkt i hægge Retninger. For Nemheds Skyld lægges Jærnet dog parallelt med Siderne, og Momentet maa da opløses efter disse (Fig. 50). Momentet langs en Side bliver -^PB eller pr. Ib. m af Siden ligesom før: M100==^P^m. (54) Er Belastningen 1000 kg/m2 og B=l,55m faas P — 1000 • 1,552 = 2400ks, M100 = 2400:24 = 100 kgm, hvoraf h = 0,390 V1ÖÖ = 3,90cm. fj = 0,292 /1Ö0 = 2,92 cm2 oo 8 q 7 mm pr m j bægge Retninger. Pladetykkelsen bliver: 3,90 4- 0,7 -J- 0,7 = 5,30 <*> 6cm. Er Pladen sammenstøbt med Bjælkerne, og er Lasten ensformig fordelt (Vandbeholdere), kan Momentet regnes til P, naar f af Stængerne bøjes op i Oversiden over Bjælkerne. I Husbygningen, hvor Lasten er bevægelig, bør man allermindst regne med P. Den samme Formel, Mioo —-^til vil man i Reg- len kunne hjælpe sig med, naar Pladen har Form af en ligesidet Trekant eller anden regulær Polygon, en Cirkel, et Rektangel, der kun afviger lidt fra Kvadratet o. s. v., overhovedet, naar der kun er ringe Forskel paa Dimen- sionerne i de to Retninger. Betonen i disse Plader faar Tryk i to paa hinanden vinkelrette Retninger, hvilket imidlertid erfaringsmæssig ikke forringer dens Modstandsevne. Efter Pariserudstillingen Aar 1900 blev der gjort Be- lastningsforsøg med to Plader, A og B, der da formentlig var over 1 Aar gamle1). De var paa alle Sider støbt i eet med Bjælker og med Naboplader, kun paa den ene Side af Plade A var der ingen Naboplade. Jærnene var ikke bøjet op ved Vederlagene, men der var anbragt en lodret Bøjle i hvert andet Krydsningspunkt. i) Beton & Eisen 1903, Side 17.