Den Almindelige Botanik

Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 95 Blomster [B i 1]; den nye Knold udvikles af et Sideskud [a—b i 1] fra det øverste Løvblads A-xel. 74. Log ere Skud, som have Knopform, fordi de bestaa af en yderst kortleddet, men bred Stængel, Løgkagen, der er blottet paa Løgets Underside, fra hvilken Rødder udspringe [105], og som bærer et Antal kjødfulde, paa Op- lagsnæring rige, alt- saa som Anuneorga- (1—mange) Løgskæl, cl. e. tykke og ner udstyrede Blade, der, efterhaanden som Næringen fortæres af de opammede Dele, blive tyndere og til- sidst skrumpe ind til tynde, brunlige Hin- der. Nogle Løgs Skæl ere ægdannede Blade, der kun omfatte en lille Del af Stænglen, skælklædte Løg, f. Ex. flere Lilier [104]; andre omfatte skedeformet hele Lø- get, kappeklædte (tunikate) Løg (f. Ex. Rødløg, Hyacintli). Hos nogle ere alle 105 Fig. 104. Lilium candidum. b—b, Løgskæl, der have haft en nu afkastet Plade lig <1, hvilket sees af en Arflade i deres Spids [a]; c, Løgskæl, som ere rene Lavblade. (Frank.) Fig. 105. Hyacinth-Løg i Længdesnit. Paa Løgkagens Spids sees Blomsterstanden. Løgskæl hele Blade, Lavblade (Tulipan, hvis Løvblade alle sidde paa den for- længede , overjordi- ske Stængel); i Al- mindelighed ere de inderste af dem i hvert Aarsskud ikke hele Blade, men kun cle blivende Foddele af Løvblade, efter at den assimilerende, grønne, overjordiske Plade er kastet af (Rødløg, Gdlanthus, Fritillaria, Lilium o. s. v.); saadanne Løgskæl bære da et brunligt Ar i den øvre Kant [104 b, 10G D].