Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96 Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
Hovedaxen er enten ubegrænset i sin Væxt, og Blomster-
standene sidestillede (Narcissus, G-alanthus nivalis [106 C]), eller
hyppigere begrænset af Blomsterdannelsen, saasnart Blomstrings-
alderen er indtraadt [105], og det nye Løg maa da dannes at et
Sideskud, i Regelen fra et af de øverste Løgskæls Axler.
Fig. 106. Galanthus nivalis. A, Kimplante (f). B, forstørret Længdesnit gjennem
en Del af A. k, Kimbladet, hvis Spids endnu er indesluttet i Frøet; i B sees
dets skedeformede Del gjennemskaaret paa beggeSider; b—b, 1ste Blad (Løvblad);
c, 2det Blad; ved Siden aC det sees Stængelspidsen, der næste Aar vil voxe videre
og danne 1 Lavblad og 2 Løvblade, hvilket vil gjentage sig Aar efter Aar (C); j,
Jordoverfladen; r, Primroden, der snart gaaer tilgrunde og erstattes af Birødder.
C, skematisk Fremstilling af Bladfølge og Bladstilling samt Forgrening; g, det
skedeformede Lavblad; 1 og L, de to Løvblade paa hvert Aarsskud; I er Hoved-
axen; II II, Sideaxer, som enten ere Foryngelsesskud (nye Løg) eller Blomster;
D, blomstrende Log efter Borttageisen af de indtørrede Hinder. Betegnelserne som
i C; E og F, samme Løg som i D efter Borttageisen af flere Blade. (Irmisch og
Al. Braun.)
Hvert Aar bliver altsaa enten Endeknoppen eller en Sideknop
uddannet til et nyt Løg med samme Bygning som Moderløget, men
i alle Tilfælde kommer det til at indtage Midten af det gamle Løg.
Hvis det under sin Udvikling forbruger al den i Moderløget op-
lagrede Næring, er Løget enaarigt, og alle Løgskæl høre til