Den Almindelige Botanik

Kap. 1. De enkleste, vægløse Organismer. de talløse Smaakorn omkring i vexlende. Baner, og Saftrummene ere »pulserende«, d. e., de trække sig sammen og forsvinde for efter en kort Tid atter at komme tilsyne. Denne Protoplasma- masse, »Plasmodium«, optager andre Organismer i sig- og er- næres synlig af dem; mangler den Næring, bliver den blegere, Smaakornene og Saftrummene i dens Indre blive færre og for- svinde tilsidst aldeles; Bevægelserne blive mattere, og Strømnin- gerne høre op. — 2) Protomyxa’en trækker sig tilsidst sammen i Kugleform og udskiller en tyk, fast Væg om sig [A], den »inky- sterer sig« (xvtmg-, en Blære), danner en Cellevæg. Den er her- med traadt ind i et Hvilestadium, der ender med Formering; thi herefter deler Indholdet sig i en talrig Mængde smaa Kugler [Bj, Fig. 1. Protomyxa aurantiaca, stærkt forstørret (E. Häckel). Væggen sprænges [C], og Smaakuglerae begive sig ud i Vandet som Sværmeceller (Zoosporer). — 3) Paa dette Udviklingstrin have de Form som en langstrakt Pære, livis spidse Ende løber ud i en lang Svingtraad; de ere selvbevægelige ligesom Moderen, af hvem de opstod, deres nøgne Protoplasma-Krop er bøjelig og blod som dennes, og de tumle sig frit i Vandet, idet Svingtraaden pisker til alle Sider. — 4) Efter omtrent et Døgns Forløb hører denne Bevægelsesmaade op, Svingtraaden trækkes ind, mange, korte Arme skydes ud fra Kroppens Sider, og langsomt glider denne nu lien over de Gjenstande, paa hvilke den hviler; paa dette Udviklingstrin ligner den lille Protomyxa de Organismer, der ere kaldte Amøber (af d/ieipm, vexler; se venstre Side af Fig. 1 C);