Den Almindelige Botanik

Kap. 1 De enkleste, væglose Organismer. 3 idet de tage Næring til sig (i D ere to i Færd med at fortære en Diatomé), og idet forskjellige Individer smælte sammen til større Masser, fremkomme tilsidst de store, rigt forgrenede »Plasmodier«, fra hvilke vi gik ud. — 3. Et andet Exempel paa en enkelt bygget Protist er den i Ferskvand levende Protomonas amyli [2], der nærer sig bl. a. af Stivelse (heraf Navnet P. amyli). Den formerer sig ved Sværme- sporer, som have to Svingtraade i samme eller i hver sin Ende [2 A]. De optage og fordøje smaa Stivelsekorn (de runde Legemer i a og b, Fig. A). Fig. B og C ere to store Stivelsekorn, der blive optagne i en Sværmespore, hvis Protoplasma derved spiles ud til et yderst tyndt Lag (der sees tre Steder paa C). Stivelse- kornene fortæres efterhaanden. Sværmesporerne gaa over i Amøbe- Fig. 2. Protomonas amyli (Cienk.), stærkt forstørret. De 8 Ringe paa Sporo- kysten i E crc Vorter paa dennes Inderside (Zopf og Cienkowski.) form med lange, tynde Pseudopodier [2 D, der forestiller en og samme Amøbe med korte Mellemrum; foruden Stivelsekorn sees en pulserende Vakuole [v] og en Cellekjærne [k] samt en Del meget smaa Korn (Mikrosomer). Amøberne kunne optage større Stivelse- korn, og flere smaa kunne smælte sammen til større, afrunde sig og danne en fast Væg om sig. livorpaa Indholdet enten deler sig i mange nye Sværmesporer, der bore Huller paa Væggen og tvinge sig ud gjemiem dem, eller det runder sig af paany og danner en tykvægget Hvilespore [sp, 2 E], Hos Protomonas findes altsaa i Protoplasmaet et Organ, der (hidtil) ikke er iagttaget hos Protomyxa og en Del andre Protister, nemlig en Cellekjærne, hvis Betydning for Organismen er over- ordentlig stor; alle kjærneløse Organismer kalder Häckel »Monérer«, 1*