Den Almindelige Botanik

4 Kap. 1. De enkleste, vægløse Organismer. men muligvis vil det efterhaanden vise sig, at ingen Organisme er kjærneløs, saa at Begrebet »Moner« maa forsvinde. 4. De to foran nævnte Organismer pleje Botanikerne ikke at medoptage i clet botaniske System; dette skeer derimod sæd- vanlig med Slimsvampene, der kunne afgive et tredje Exempel paa Organismer, hvis vegetative Legeme er formskiftende Proto- plasma; de maa ialfald stilles i en egen Underrække, sideordnet med Algerne og Svampene. De leve i og paa raadnende Træstød, Løv og lign. Legemer især i Skovene. Som Udgangspunkt vælge vi »Sporen«, en rund med Væg omsluttet Protoplasmakrop. Ved Spiringen sprænges Væggen, og Protoplasmakroppen træder frem som Sværmespore, der tumler sig i det tilstedeværende Vand. Den har en Cellekjærne og en Plasmodier af Slimsvampe. Fig. 3. Et Stykke af et Plasmodium C?0), a Arme, som ere i Færd med at skyde sig ud; b Strømme i det Indre. Fig. 4. Plas- modie-Net i naturl. Størr. (udviklet i Vand). pulserende Vakuole. Sværmesporen gaaer over i Amøbestadiet, og saa vel ved Væxt af den enkelte Amøbe som ved Sammensmælt- ning med andre Amøber fremkommer store Protoplasmamasser (hos Troldsmørsvampen flade Masser med indtil mange Cm. Tværmaal), Plasmodier [3, 4], der krybe om i de raadnende vegeta- bilske Masser, i eller mellem hvilke de leve, og tilsidst krybe frem til disses Overflade og danne oftest smaa, kugle- eller pære- formede, undertiden cylindriske Legemer med faste Vægge, »Spore- huse«, i hvilke der findes store Mængder af Sporer. (Nærmere i Syst. Botan. 3. Udg. S. 79.) 5. Protoplasmaet først, arZad^a, hvad der dannes eller formes), som vi her have gjort foreløbigt Bekjendtskab med, gjenfindes hos ethvert levende Væsen og er den udelukkende Bærer