Den Almindelige Botanik

6 Kap. 1. De enkleste, vægløsc Organismer. organiske Kemis synthetiske Fremstilling af mangfoldige Plante- og Dyrestoffer, hvis Dannelse man i ældre Tid kun tænkte sig mulig ved en »Livskrafts« Medvirkning. Dog maa det her be- tones, at alle disse Stoffer dannes i Organismerne paa. ganske andre Maader end dem, man sædvanlig anvender i kemiske Laboratorier. Forskjellen mellem Livsvirksomhed og den rent fysisk-kemiske Virk- somhed i den livløse Natur maa da søges i særlige Forhold hos Orga- nismerne og nærmest i Protoplasmaets Beskaffenhed. Vi føres derved til det vanskelige Spørgsmaal om Organismernes finere Bygning, om det, man i snævrere Forstand kalder deres Organisation. Her staa vi paa ganske usikker Grund, intet sikkert vides. I et senere Kapitel vil dette Spørgsmaal atter blive berørt; paa dette Sted skal det kun anføres, at vi ved Organisation egentlig kun forstaa den i vor Tanke nødvendigvis forudsatte særlige Bygning, som muliggjør Livsvirksomhed og vedligeholdes, resp. fremkaldes deraf. Dette vilde dog være næsten intetsigende, dersom det ikke samtidig kunde angives, at der paa liver lille Plet i et organiseret levende Legeme maa findes en Mangfoldighed af oftest meget sammensatte Stoffer, ikke simpelthen som Blanding, men nøje knyt- tede til og i Vexelvirkning med hverandre. I nøje Sammenhæng med. Organisationens indviklede Natur staaer det vigtige Forhold, at Organismerne ikke dannes paa an- den Maade end som Afkom af andre. I alt Fald er der aldrig virkelig paavist selv den svageste Antydning til en Selvdan- n el se i ikke-organiseret eller i dødt organiseret Stof. De ældre Anskuelser om Forekomst af en saadan Selvdannelse (generatio æquivoca) lios de laveste Organismer have i alle nærmere prøvede Tilfælde vist sig urigtige (Pasteur især). Kap. 2. Encellede Planter. tt. Den Omslutning af Protoplasmaet ved en fast Væg, som kun forbigaaende fandt Sted hos de i Kap. 1 nævnte Organis- mer, er det Sædvanlige hos de allerfleste andre, og den Mange] paa fast Form, der karakteriserede de nøgne Protoplasmamasser, er her afløst af Formfasthed, fremkaldt ved »Cellevæggens« bestemte Form; Protoplasmaets frie Bevægelighed er nu væsentlig