Den Almindelige Botanik

Kap. 2. Encellede Planter. 7 hæmmet, og kun hos visse Vandplanter kan det i visse Udviklings- trin træde frit ud af »Cellen«. Som Exempel paa en encellet Plante kan Ølgjærsvanipen tjene. Den er en mikroskopisk, omtrent ægformet Organisme [5], der har en fast Væg’, Cellevæggen, og en Protoplasmakrop med Cellekjærne og Vakuoler; men lier forlader Protoplasmakroppen aldrig sit Hylster. Den formerer sig som Fig. viser derved, at Væggen poser sig ud i Regelen i den ene Ende, denne Udvæxt bliver større og større, afgrænses ved en Væg fra Modercellen og skilles fra denne ved Væggens Spaltning. Foregaaer Gj ær- svampens Formering saa rask, at Døttre- cellerne faa Tid at danne nye Døttreceller, og disse maaske atter at danne Døttre- celler, før Adskillelse fra Modercellen finder Steel, faaes smaa Cellekjæcler som de i Fig. 5 a afbildede. Det første Skridt er herved gjort til en flercellet Plante; dog regnes G-jærsvampen og mange lignende Fig. 5. Ølgjærsvamp; a Overgjær; b Undergjær. Svampe og Alger endnu til cle encellede, fordi hver Celle har en Fig. 6. Bryopsis plumosa. Å, i naturt Størr., fæstet paa en Plantedel; B, et Stykke af Cellen (forstørret), som viser et Væxtpunkt i v, og nedenfor dette en Mængde Sidegrene dannede i opstigende Følge. (E.W.) saa betydelig Selvstændighed, at den kan udskilles af Forbundet med de andre uden at miste det ringeste af sin Evne til Leve- dygtighed og Formering. 7. Ingen af de i det Foregaaende nævnte Organismer ere grønne; men hos mangfoldige andre findes der i Protoplasmaet ejendommelige grøntfarvede Legemer med bestemt Form, der spille en overordentlig vigtig Rolle for Plantens Er- næring , idet de give Planten Evne til ved Lysets Hjælp at benytte Kulsyren som Nærings- stof; de kunne altsaa nydanne organisk Stof, medens ikke grønne Planter saa at sige altid maa liave organiske Stoffer i Næringen. De encellede Or- ganismer ere i Regelen