Den Almindelige Botanik

156 Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. Xha net Affaldsstoffer, i andre Tilfælde dog kunne anvendes o. s. fr. koit sagt, tor cl i Stofskiftet ikke kan skematiseres. 121. Plantestofferne deles her i to Hovedgrupper: kvælstoffrie og kvælstofholdige, en Inddeling, som dog ikke gennemføres skarpt. 1) Kvælstoffrie ere: Kulhydrater, Fedtstoffer, Plantesyrer Harpixarter, Garvestoffer m. fl. (§ 122—128). 2) Kvælstofholdige ere: Æggehvidestoffer, Amidstoffer Fermenter, Alkaloider, Bladgrønt o. fl. a. (§ 129__132). 122. Kulhydraterne, der som bekjendt bestaa af Kulstof, nnt og Ilt, de to sidste i samme indbyrdes Mængdeforhold, som det, hvori de findes i Vandet, ere, kvantitativt seet, de vigtigste Plantestoti er. — A. Polysacchariderne (Navnet angiver, at de ere de mest sammensatte, stærkest kondenserede o: fattigst paa Brint or Ilt) forekomme enten som Udskilningsprodukter eller aflejrede som Forraadsstofier, altsaa enten definitivt eller midlertidigt unddraget Stofomdannelserne i Planten. Cellestof og visse Gummiarter (in J. Pektinstotfer) udgjøre saaledes væsentlige Bestanddele af Cellevæggene; de kunne i mange Tilfælde, f. Ex. ofte ved Frøs Spiring, atter blive opløste og anvendte ved Stofomdannelsen, men hyppigst forblive Cellevæggens Kulhydrater paa deres Plads. Her- hen ogsaa Planteslim. Andre Stoffers Optræden i Cellevæge omtales i Kap. 23. Stivelse findes overmaade udbredt i Plante- riget, dels aflejret som Oplagsnæring (mange Frø, de fleste Jord- stængler, Træers Ved), dels rent forbigaaende dannet i Celler hvor Kulhydrater ophobes (grønne Blade i Dagens Løb, unge Stængler, og Rødder). Det beslægtede Stof G ly kogen spiller en ganske lignende Rolle hos Svampene (samt hos Dyrene). Glyko- genet findes f. Ex. i stor Mængde, i Askomyceternes unge Spore- sække i godt ernærede Gjærceller o. s. fr. In ulin erstatter hos Kurvblomstrede og beslægtede Familier helt eller delvis Stivelsen Dextrins Forekomst i den levende Plante er tvivlsom Det nærstaaende Galaktin findes i stor Mængde som Oplagsnæring i Knoldene af Stachys-Ai^y. Naar Polysaccharider skulle ind- drages i Stofomdannelserne, spaltes de først, sædvanlig ved kemiske Fermenters Hjælp under Vandoptagelse, til Di- eller Monosaccha- }1(ei ' . ’ "•sacchariclerne (Rørsukkergruppen) ere mindre skarpt karakteriserede ved deres Forhold i Planten; i større Mængde rættes de, f Ex. Rørsukker, baade som Forraadsstof, aflejret for kortere eller længere Tid (Mais, Sukkerrør, Palmer- Roer Gulerødder o. s. v.) og under Forhold, hvor de synes at tage di-