Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele 157 rekte Del i Stofomdannelserne (f. Ex. i modnende Frø, i grønne Blade, ved Spiring og Løvspring). I mindre Mængder findes Sukkerarter vistnok i enhver livsvirksom Celle. — C. Monosaccha- riderne (Glykoserne, enkle Sukkerarter) ere de Kulhydrater, som bedst synes egnede til direkte at undergaa betydelige Omdannelser; i størst Mængde angives de da ogsaa, navnlig Druesukker, at forekomme ved Løvspring og Spiring. — Saaledes f. Ex. i spirende Byg (Malt), hvor Hovedmængden af Sukkeret dog er Disaccharider, som vistnok kun tildels efterhaanden omdannes til Glykoser. Glykoserne for- vexles ret ofte med visse, Kobbertveilte reducerende, Disaccharider (Mal- tose) samt opstaa let under selve Analysen, hvorfor fornyede Under- søgelser ere nødvendige med Hensyn til de fleste Angivelser om Fore- komst af Druesukker og andre Glykoser. — Den Kulhydraterne meget nær- staaende Alkohol Mannit erstatter Sukkerarterne, hvor den forekommer (Oliefam., visse Rhinanthaceer, forskjellige Svampe). 123. Fedtstofferne findes overmaade udbredt; i større Mængder navnlig aflej ret som Oplagsnæring i Frø og Sklerotier, om Vinteren i flere Træarters Ved (Lind, Birk). Naar det aflejrede Fedt atter skal anvendes, omdannes i alt Fald en stor Del af det, under delvis Iltning, til Kulhydrater (Stivelse, Sukker). Ogsaa i Kjødet af visse Frugter findes fed Olie, særlig Oliven (Olea europæa-; »Bomolie«, »Provenceolie«) og den guineiske Oliepalme (Elæis). Fedtstofferne optræde oftest i omvendt Mængde af Stivelse, saa at olierige Frø ingen Stivelse indeholde eller meget lidt og omvendt. De vigtigste i Menneskelivet anvendte olieholdige Frø ere: af Linwn (Hør; „Linolie“), Cannabis (Hamp), Ricinus communis („Amerikansk. Olie“), Brassica Napus (Raps) og- andre Korsblomstrede, Amygdalus communis (Mandler), Myristica moschata („Muskat-Smør“), Cocos-Palmen, den guineiske Oliepalme Elæis guineensis (M Palmeolie “), Sesamum orientale og indicum (Sesam), Hélianthus tuberosus (Solsikke), Arachis hypogæa (Jordnød), Gossypium (Bomuldsplanten), Cucurbita (Græs- kar), Fagus silvatica (Bog, Olden), Bertholletia excelsa (Para-Nødder), Theobroma Cacao („Kakaosmør“) o. A. Vox findes ikke sjælden udskilt uden paa Plantedele. 124. Plaiitesyrer. Mest udbredte ere Oxalsyre og Æble- syre. Oxalsyren forekommer overordentlig hyppigt udskilt som Kalksalt, der for Størstedelen ikke atter opløses. Æblesyren mangler næppe i nogen Plante og har Betydning paa forskjellig Vis, hvilket senere omtales. Visse Plantearter ere rige paa fri Syre. f. Ex. Skovsyre (Oxalis Acetocella), Rhabarber og flere Skræppe- (llumex) Arter (Oxalsyre); Kaktus og andre Saftplanter (Sukkulenter) danne i Nattens Løb megen Æblesyre, der atter svinder om Dagen. Citronsyre og Vin syre forekomme ret almindeligt, især i visse