Den Almindelige Botanik

Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele 157 rekte Del i Stofomdannelserne (f. Ex. i modnende Frø, i grønne Blade, ved Spiring og Løvspring). I mindre Mængder findes Sukkerarter vistnok i enhver livsvirksom Celle. — C. Monosaccha- riderne (Glykoserne, enkle Sukkerarter) ere de Kulhydrater, som bedst synes egnede til direkte at undergaa betydelige Omdannelser; i størst Mængde angives de da ogsaa, navnlig Druesukker, at forekomme ved Løvspring og Spiring. — Saaledes f. Ex. i spirende Byg (Malt), hvor Hovedmængden af Sukkeret dog er Disaccharider, som vistnok kun tildels efterhaanden omdannes til Glykoser. Glykoserne for- vexles ret ofte med visse, Kobbertveilte reducerende, Disaccharider (Mal- tose) samt opstaa let under selve Analysen, hvorfor fornyede Under- søgelser ere nødvendige med Hensyn til de fleste Angivelser om Fore- komst af Druesukker og andre Glykoser. — Den Kulhydraterne meget nær- staaende Alkohol Mannit erstatter Sukkerarterne, hvor den forekommer (Oliefam., visse Rhinanthaceer, forskjellige Svampe). 123. Fedtstofferne findes overmaade udbredt; i større Mængder navnlig aflej ret som Oplagsnæring i Frø og Sklerotier, om Vinteren i flere Træarters Ved (Lind, Birk). Naar det aflejrede Fedt atter skal anvendes, omdannes i alt Fald en stor Del af det, under delvis Iltning, til Kulhydrater (Stivelse, Sukker). Ogsaa i Kjødet af visse Frugter findes fed Olie, særlig Oliven (Olea europæa-; »Bomolie«, »Provenceolie«) og den guineiske Oliepalme (Elæis). Fedtstofferne optræde oftest i omvendt Mængde af Stivelse, saa at olierige Frø ingen Stivelse indeholde eller meget lidt og omvendt. De vigtigste i Menneskelivet anvendte olieholdige Frø ere: af Linwn (Hør; „Linolie“), Cannabis (Hamp), Ricinus communis („Amerikansk. Olie“), Brassica Napus (Raps) og- andre Korsblomstrede, Amygdalus communis (Mandler), Myristica moschata („Muskat-Smør“), Cocos-Palmen, den guineiske Oliepalme Elæis guineensis (M Palmeolie “), Sesamum orientale og indicum (Sesam), Hélianthus tuberosus (Solsikke), Arachis hypogæa (Jordnød), Gossypium (Bomuldsplanten), Cucurbita (Græs- kar), Fagus silvatica (Bog, Olden), Bertholletia excelsa (Para-Nødder), Theobroma Cacao („Kakaosmør“) o. A. Vox findes ikke sjælden udskilt uden paa Plantedele. 124. Plaiitesyrer. Mest udbredte ere Oxalsyre og Æble- syre. Oxalsyren forekommer overordentlig hyppigt udskilt som Kalksalt, der for Størstedelen ikke atter opløses. Æblesyren mangler næppe i nogen Plante og har Betydning paa forskjellig Vis, hvilket senere omtales. Visse Plantearter ere rige paa fri Syre. f. Ex. Skovsyre (Oxalis Acetocella), Rhabarber og flere Skræppe- (llumex) Arter (Oxalsyre); Kaktus og andre Saftplanter (Sukkulenter) danne i Nattens Løb megen Æblesyre, der atter svinder om Dagen. Citronsyre og Vin syre forekomme ret almindeligt, især i visse