Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele
157
rekte Del i Stofomdannelserne (f. Ex. i modnende Frø, i grønne
Blade, ved Spiring og Løvspring). I mindre Mængder findes
Sukkerarter vistnok i enhver livsvirksom Celle. — C. Monosaccha-
riderne (Glykoserne, enkle Sukkerarter) ere de Kulhydrater, som
bedst synes egnede til direkte at undergaa betydelige Omdannelser;
i størst Mængde angives de da ogsaa, navnlig Druesukker, at
forekomme ved Løvspring og Spiring. — Saaledes f. Ex. i spirende
Byg (Malt), hvor Hovedmængden af Sukkeret dog er Disaccharider, som
vistnok kun tildels efterhaanden omdannes til Glykoser. Glykoserne for-
vexles ret ofte med visse, Kobbertveilte reducerende, Disaccharider (Mal-
tose) samt opstaa let under selve Analysen, hvorfor fornyede Under-
søgelser ere nødvendige med Hensyn til de fleste Angivelser om Fore-
komst af Druesukker og andre Glykoser. — Den Kulhydraterne meget nær-
staaende Alkohol Mannit erstatter Sukkerarterne, hvor den forekommer
(Oliefam., visse Rhinanthaceer, forskjellige Svampe).
123. Fedtstofferne findes overmaade udbredt; i større Mængder
navnlig aflej ret som Oplagsnæring i Frø og Sklerotier, om Vinteren
i flere Træarters Ved (Lind, Birk). Naar det aflejrede Fedt atter
skal anvendes, omdannes i alt Fald en stor Del af det, under delvis
Iltning, til Kulhydrater (Stivelse, Sukker). Ogsaa i Kjødet af visse
Frugter findes fed Olie, særlig Oliven (Olea europæa-; »Bomolie«,
»Provenceolie«) og den guineiske Oliepalme (Elæis). Fedtstofferne
optræde oftest i omvendt Mængde af Stivelse, saa at olierige Frø
ingen Stivelse indeholde eller meget lidt og omvendt.
De vigtigste i Menneskelivet anvendte olieholdige Frø
ere: af Linwn (Hør; „Linolie“), Cannabis (Hamp), Ricinus communis
(„Amerikansk. Olie“), Brassica Napus (Raps) og- andre Korsblomstrede,
Amygdalus communis (Mandler), Myristica moschata („Muskat-Smør“),
Cocos-Palmen, den guineiske Oliepalme Elæis guineensis (M Palmeolie “),
Sesamum orientale og indicum (Sesam), Hélianthus tuberosus (Solsikke),
Arachis hypogæa (Jordnød), Gossypium (Bomuldsplanten), Cucurbita (Græs-
kar), Fagus silvatica (Bog, Olden), Bertholletia excelsa (Para-Nødder),
Theobroma Cacao („Kakaosmør“) o. A.
Vox findes ikke sjælden udskilt uden paa Plantedele.
124. Plaiitesyrer. Mest udbredte ere Oxalsyre og Æble-
syre. Oxalsyren forekommer overordentlig hyppigt udskilt som
Kalksalt, der for Størstedelen ikke atter opløses. Æblesyren
mangler næppe i nogen Plante og har Betydning paa forskjellig
Vis, hvilket senere omtales. Visse Plantearter ere rige paa fri
Syre. f. Ex. Skovsyre (Oxalis Acetocella), Rhabarber og flere Skræppe-
(llumex) Arter (Oxalsyre); Kaktus og andre Saftplanter (Sukkulenter)
danne i Nattens Løb megen Æblesyre, der atter svinder om Dagen.
Citronsyre og Vin syre forekomme ret almindeligt, især i visse