Den Almindelige Botanik

158 Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. saftige Frugter (Citroner, Berberis, Druer); vore almindelige Frugters Surhed skyldes dog især Æblesyre. 125. Harpixarter, Balsamer, Gummi-Harpixer samt flygtige Olier og andre aromatiske Stoffer forekomme i mange Planter. Der vides kun Lidet sikkert om disse Stoffers Betydning. Harpix og Balsamer have maaske en beskyttende Rolle; beskadiges de paagjældende Planter, flyde disse Stoffer ud og størkne til en for Vand og Luft uigjeiinemtrængelig Masse, der utvivlsomt modvirker Forraadnelse og Infektion. Knopskæl (f. Ex. Hestekastaniens o. A.) ere ofte overtrukne med harpixlignende Stoffer, ligesaa visse unge Blade (El, Birk, Balsampoppel), som derved maa værnes mod Ud- tørring ved stærk Fordampning. Den biologiske Betydning af de flygtige (ætheriske) Olier er for- skellig, men kun lidet kjendt. Blomstens, specielt Kronbladenes, Lugt leder Insekterne til at finde Blomsterne. For mange Planter ere de ætheriske Olier vistnok et Værn mod Drøvtyggere og andre planteædende Dyr der sky Smagen og Lugten af disse Planter, f. Ex. Umbelliferernes Frugter, som ikke have andet Værn, og Skovmærken. Man har ogsaa ment at et paa Dampe af ætherisk Olie rigt Luftlag skulde om Dagen værne mod tor stærk Opvarmning, om Natten mod for stærk Afkøling, hvad der kunde være heldigt for Planter, der leve i et tørt Klima. Herved blev det da forstaaeligt, hvorfor Planter med ætheriske Olier i Ernærings- organerne (Stængel, Blade) især have hjemme i hede Egne (f. Ex de mange Læbeblomstrede i Middelhavslandene). Al teknisk eller medicinsk Interesse ere Harpixerne: Kolophon (Pinus), Kopal (Hymencea), Mastix (Pistacia) og Benzoe (Styrax)- Bal- samerne : 1 erpentin (Larix, Pinus) og Kopaivabalsam (Copa'ifera) • Gummi- Harpixerne: Asa foetida („Dyvelsdræk“, Ferula), Myrrha (Balsamodendron) og Gummigut (Garcinia) ; flygtige Olier: Rosenolie (i Kronblade af Rosa), Lavendelolie (Blomster af Lavandula), Pebermynteolie (Blade af Mentha piperita o. A.), Citron- og Bergamotolie (i Frugtskål af Citrus-Arter), Kommen- og Anis-Olie (i Frøgjemmet hos Carum Carvi og Pimpinella Amsum), Kanelolie (i Barken af Cinnamomum), Enebær- og Terpentin- olie (Jumperus, Pinus), Nellikeolie (Blomsterknopper af Eugenia caryo- pnyllata), Kajeputolie (Melaleuca-Avler) o. A. 126. Mælkesaft, som findes i de saakaldte Mælke rør, der senere omtales, er Cellesaft, hvori der er opløst og opstemmet ret forskjellige Stoffer, f. Ex. Sukker, Gummi, Harpix, Fedt, Stivelsekorn o. s. v. ; ofte indeholder Mælkesaft skarpe eller giftige Stoffer, f. Ex. Alkaloidei (kvælstof holdige) som Morfin o.a. hos Papaver somniferum. Mælkesaften synes i visse Tilfælde at være et Værn for Planten mod planteædende Dyr og selv mod Myrer, der, naar de ville klattre op paa Planten, lettelig saare den, saa at Mælkesaften flyder ud