Den Almindelige Botanik

Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. 159 og indhyller dem eller hæfter dem fast til Plantedelen. Om Mælke- saftens Betydning i Plantens Stofskifte og Liv vides intet Sikkert. Rimeligvis vil den vise sig at være mere end et Biprodukt. Sukkerrig Mælkesaft har det sydamerikanske „Kotræ“ (Galactoden- dron). Medicinsk og teknisk Interesse har den indtørrede Mælkesaft af Papaver somniferum (Opium, af de umodne Frugter), af Euphorbia resinifera (Euphorbium) og af Lactuca vir osa (Lactucarium) samt Kautschuk og Guttaperka. Kautschuk faaes især af Figentræer (for- trinsvis Ficus élastica, det bekjendte „Gummitræ"; O. Ind.) og af en Eu- phorbiacee (Siphonid élastica; S. Am.); endvidere af Brødfrugttræet, in- diske Apocyneer o. A. — Guttaperka faaes hidtil kun af Sapotaceer fra det trop. Asien, især af Isonandra gutta fra Indien og Sundaøerne. — Balata af Sapotaceer (Sapota Mulleri) fra Guyana. 127. Garvestoffer. Under denne Betegnelse sammenfattes sædvanlig en Række, ofte ret forskjellige, til de aromatiske Stoffer henhørende Forbindelser, som bl. a. udmærke sig ved at antage en dyb blaasort eller grøn Farve med Jærnsalte. Flere af disse Stoffer ere vel kjendte, f. Ex. Gallussyre, Tannin m. fl.; men om mange andre vides kun lidt. Allerede af den Grund kan man intet alment sige om Garvestoffernes Betydning for Planten; selve det fælles Navn er egentlig kun et Udtryk for stor Usikkerhed med Hensyn til de paagjældende Stoffers Natur. Garvestofferne ere særdeles almindelige, især i fleraarige Planter, i alle Dele af dem og ofte i store Mængder. De findes især i Stænglernes Yder- bark og i mange, mest de overvintrende, Løvblades Overhud. I døde Celler (Bark, Ved) spille de muligvis en konserverende Rolle ved at „garve“ Protoplasmarester og hindre Forraadnelse. Bio- logisk Betydning have de for saa vidt, som visse Frugter, Frø og an- dre Plantedele ved dem blive uspiselige for de fleste Dyr. — De vig- tigste Garvningsmidler ere Bark, Galæbler og visse Frugter og Blade. — Følgende Planter have især faaet teknisk Anvendelse: Barken af: Ege arter, f. Ex. Quercus pedunculata, sessiliflora, C er ris, rubra o. A.; „Spejlbarken“ (yngre Træers Bark) er bedst; ogsaa Frøene og Skaalene af Ege (Valoner) anvendes. Pile, især Salix alba, pentandra, caprea (hermed garves „Ruslæder4); de stærkt salicinholdige Sorter Pilebark ere slettest. Birk (vigtigere er dog Birketjæren, som vindes ved en Slags tør Destillation af Barken („Næver") og anvendes ved Garvning af Rus- læder). Naaletræer som Ædelgran, Hvidgran, Lærk o. A.; Ælm (Ulmus), Hestekastanie (Æsculus Hippocastanwn, hvis Kimblacle ogsaa ere meget rige paa Garvesyre). — Frugterne af visse Bælgplanter, f. Ex. Acacia- Arter fra Nillandene („Bablah1*), Cæsalpinia coriaria fra Amerika („ Divi- divi“), endvidere af Terminalid chebida (Myrobalaner). — Blade af Spiræa Ulmaria, Pistacia o. A. — Galæbler (Galler), d. e. sygelige Dannelser, som opstaa paa Blade, Stængler o. s. v. ved Slik og Æglæg-