Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele.
ning især af Hvepse (Cynips) og af Bladlus. De vigtigste Galler stamme
fra Ege (Quercus lusitanica, Cerris o. A.), frembragte af Cynips gallæ
tinctoriæ o. a. Hvepsearter, og fra Arter af Rhus (kinesiske Galæbler),
frembragte ved Bladlus.
128. Visse kvælstoffrie Bitterstoffer (f. Ex. Aloe, Mal-
urt-, Humlebitter) forekomme mere eller mindre udbredt i Plante-
riget; om deres mulige Betydning i Plantelivet vides Intet.
Det samme gjælder om de i Industrien anvendte Farve-
stoffer, der for største Delen høre til de aromatiske Stoffers
Gruppe og hvoraf flere staa farvestofferne nær (Indigo o. A. ere
kvælstof holdige. Om Bladgrønt se S. 180; de i Blomster alment
forekommende Farver omtales S. 165).
Teknisk vigtige Farveplanter: Blaa Farver give: Indigofera (Indi-
goblaat dannes som bekjendt først ved kemiske Processer under Tilbe-
redningen) , desuden kan Indigo faaes af Isatis tinctoria (Vaid) og Poly-
gonum tinctorium', Hæmatoxylon Campeschianum (Kampeschetræ eller
Blaatræ, hvis Kjærneved oprindelig er blodrødt, men i Lutten bliver sort-
violet). — Røde: Kjærneved af Cæsalpinia echinata (Fernambuktræ,
Rødtræ), Cæsalp. Sappan o. A., Pterocarpus santalimis (Sandeltræ), Co-
paifera bracteata (Amaranttræ), der alle ere Bælgplanter. Rubia tincto-
rum (Krap; Rod og Rodstok); Anchusa tinctoria (Alkanna). Blomster
af Althæa rosea (Stokrosen, var. nigra til Vinfarvning) og Carthamus
tinctorius (Safflor); flere Laver (Lakmus, Orseille, Persio). — Gule:
Vigtigst er Kjærneveddet af Maclura aurantiaca (Farve-Morbærtræ, „Fu-
stik") og Quercus tinctoria (Farve-Eg, „Quercitron-Barkfc). De urteagtige
Dele af Genista tinctoria (Visse) og Reseda luteola (Vau). Arrene af
Crocus sativus (Safran). Rodstok af Curcuma longa (Gurkemeje).
Umodne Stenfr. af Rhamnus tinctoria, cathartica o. A. — Brune og
sorte: „Sumach“ ø: Blade af Rhus coriaria og Rh. cotinus samt Co-
riaria myrtifolia. — Efter Anilinindustriens Opkomst og- andre Fremskridt
paa den organiske Kemis Omraade have Farveplanterne dog tabt meget
i Betydning.
Om Glykosidernes Betydning vides ej heller noget Sikkert.
— Herhen Saponin (først fundet i Roden af Saponaria officinalis; i
Mængde i Barken af „det kileniske SæbetræQuillaja Saponaria), Sa-
licin og Populin (i Bark), Frangulin, Amygdalin, Digitalin, Solanin, hvis
Navne alle angive Forekomsten, o. fl. A.
129. Æggehvidestoffer (eller Protein stoffer). Af de kvæl-
stof holdige Plantestoffer ere Æggehvidestofferne de vigtigste. De
ere overordentlig sammensatte Stoffer, hvis kemiske Konstitution
langtfra er kjenclt. Foruden Kulstof, Brint og Ilt indeholde de
Kvælstof (fra 15—19 pCt.) og Svovl (fra 0,5—2 pCt.). De
findes i enhver levende Celle, idet de aldrig mangle i Protoplas-
maet, af hvilket de tør antages at udgjøre en væsentlig Bestanddel.