Den Almindelige Botanik

160 Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. ning især af Hvepse (Cynips) og af Bladlus. De vigtigste Galler stamme fra Ege (Quercus lusitanica, Cerris o. A.), frembragte af Cynips gallæ tinctoriæ o. a. Hvepsearter, og fra Arter af Rhus (kinesiske Galæbler), frembragte ved Bladlus. 128. Visse kvælstoffrie Bitterstoffer (f. Ex. Aloe, Mal- urt-, Humlebitter) forekomme mere eller mindre udbredt i Plante- riget; om deres mulige Betydning i Plantelivet vides Intet. Det samme gjælder om de i Industrien anvendte Farve- stoffer, der for største Delen høre til de aromatiske Stoffers Gruppe og hvoraf flere staa farvestofferne nær (Indigo o. A. ere kvælstof holdige. Om Bladgrønt se S. 180; de i Blomster alment forekommende Farver omtales S. 165). Teknisk vigtige Farveplanter: Blaa Farver give: Indigofera (Indi- goblaat dannes som bekjendt først ved kemiske Processer under Tilbe- redningen) , desuden kan Indigo faaes af Isatis tinctoria (Vaid) og Poly- gonum tinctorium', Hæmatoxylon Campeschianum (Kampeschetræ eller Blaatræ, hvis Kjærneved oprindelig er blodrødt, men i Lutten bliver sort- violet). — Røde: Kjærneved af Cæsalpinia echinata (Fernambuktræ, Rødtræ), Cæsalp. Sappan o. A., Pterocarpus santalimis (Sandeltræ), Co- paifera bracteata (Amaranttræ), der alle ere Bælgplanter. Rubia tincto- rum (Krap; Rod og Rodstok); Anchusa tinctoria (Alkanna). Blomster af Althæa rosea (Stokrosen, var. nigra til Vinfarvning) og Carthamus tinctorius (Safflor); flere Laver (Lakmus, Orseille, Persio). — Gule: Vigtigst er Kjærneveddet af Maclura aurantiaca (Farve-Morbærtræ, „Fu- stik") og Quercus tinctoria (Farve-Eg, „Quercitron-Barkfc). De urteagtige Dele af Genista tinctoria (Visse) og Reseda luteola (Vau). Arrene af Crocus sativus (Safran). Rodstok af Curcuma longa (Gurkemeje). Umodne Stenfr. af Rhamnus tinctoria, cathartica o. A. — Brune og sorte: „Sumach“ ø: Blade af Rhus coriaria og Rh. cotinus samt Co- riaria myrtifolia. — Efter Anilinindustriens Opkomst og- andre Fremskridt paa den organiske Kemis Omraade have Farveplanterne dog tabt meget i Betydning. Om Glykosidernes Betydning vides ej heller noget Sikkert. — Herhen Saponin (først fundet i Roden af Saponaria officinalis; i Mængde i Barken af „det kileniske SæbetræQuillaja Saponaria), Sa- licin og Populin (i Bark), Frangulin, Amygdalin, Digitalin, Solanin, hvis Navne alle angive Forekomsten, o. fl. A. 129. Æggehvidestoffer (eller Protein stoffer). Af de kvæl- stof holdige Plantestoffer ere Æggehvidestofferne de vigtigste. De ere overordentlig sammensatte Stoffer, hvis kemiske Konstitution langtfra er kjenclt. Foruden Kulstof, Brint og Ilt indeholde de Kvælstof (fra 15—19 pCt.) og Svovl (fra 0,5—2 pCt.). De findes i enhver levende Celle, idet de aldrig mangle i Protoplas- maet, af hvilket de tør antages at udgjøre en væsentlig Bestanddel.