Den Almindelige Botanik

Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. 161 Begreberne »Protoplasma« og »Æggehvidestof« maa dog ikke for- vexles. Ogsaa i Cellesaften kunne Æggehvidestoffer forekomme, til- dels endog i stor Mængde (Sirør; se ogsaa Proteinkorn S. 170). Æggehvidestofferne, der navnlig i Frø findes aflej rede i størst Mængde, optræde som Forraadsstof, formodentlig- i andre Modifi- kationer end i det livs virksomme Protoplasma. Særligt rige paa Æggehvidestoffer ere Bælgplanternes Frø (Bønner, Ærter o. s. v.). Æggehvidestofferne spille utvivlsomt den vigtigste Rolle ved Stof- omdannelserne i Planten; de undergaa ofte betydelige kemiske Forandringer, navnlig mere eller mindre vidtgaaende Spaltninger, der især blive kvantitativt omfattende, naar Oplagsnæringen ved nye Vegetationsperioders Begyndelse tages i Brug. Der op- hobes da bl. a. betydelige Mængder af Amidstoffer. Til Ægge- hvidestofferne slutte sig de allerede nævnte, i Cellekjæraerne fore- kommende fosforholdige Nukleiner (se S. 140). I Sammenhæng hermed kan det ogsaa fosforholdige Lecithin nævnes; det synes at findes i enhver levedygtig Celle. 130. Amidstotfer. Under denne Betegnelse kunne de i Planten forekommende Aminsyrer og Syreamider sammenfattes. De kunne opstaa ved Æggehvidestoffers Spaltning i Planterne og udmærke sig bl. a. ved en langt lettere og mere fuldkommen Op- løselighed end Æggehvidestofferne, hvorfor de lettere end disse kunne føres fra Celle til Celle i Planten, hvad der har stor Be- tydning for Transport af det kvælstofholdige Materiale i Planten. Det i Planten mest udbredte lierheiihorende Stof er Asparagin; endvidere forekommer Glutamin og andre beslægtede Stoffer. Asparaginet m. fl. a. kan paany anvendes (oparbejdes) til Dannelsen af Æggehvidestof, til hvilken Proces der da ogsaa kræves Kul- hydrater. Amidstoffer dannes dog næppe alene ved Æggehvide- stoffers Spaltning, men synes ogsaa at kunne opstaa ved. Plantens Assimilation af uorganiske Kvælstofforbindelser, f. Ex. salpetersure Salte. Amidstofferne kunne saaledes paa en Maade betragtes som Mellemled mellem de nævnte uorganiske Stoffer og Æggehvide- stofferne. 131. De saakaldte kemiske Fermenter (Enzymer eller Diastaser i udvidet Betydning) ere kvælstofholdige, organiske, op- løselige Stoffer, beslægtede med Æggehvidestofferne. De have den Egenskab, under Vandoptagelse at spalte forskjellige sammensatte organiske Stoffer til mere enkelt sammensatte Forbindelser, og en ringe Mængde Ferment kan spalte en stor Mængde af det paa- Almindelig Botanik. 3. Udg.