Den Almindelige Botanik

Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele. 163 Fosforsyre og Kali findes i rigelig Mængde, ja udgjøre endog tilsammen Hovedmængden i Asken af Frø, Løg, kjødede Rødder o. a. Plantedele, der ere rige paa Forraadsstoffer. Ligeledes hos unge, endnu i Væxt værende Plantedele. Plantedele derimod, som have udspillet deres Rolle i Plantens Liv, f. Ex. Halm og affal- dende Blade, ældre Dele af Bark o. s. v., indeholde meget mere Kalk og Kiselsyre. løvrigt paavirke Jordbundsforholdene i høj Grad Sammensætningen af Plantens Aske, hvorfor man ved Askeanalyser ofte kan faae Oplysninger om Jordbundens Rigdom paa forskjellige Næringsstoffer. 134. At cle forskjellige Plantearter i de store Træk stemme overens i stoflig Henseende og ligeledes vise betydelige Analogier med Dyrene, fremgaaer af det nys meddelte. Dog sees det, at ikke laa Stoffer ere ejendommelige for visse Arter eller naturlige Grupper. I Systematiken anvendes for de laveste Planters Vedkommende (saasom Bakterier, Gjær- svampe, Alger og Algesvampe) fysiologisk-kemiske Karakterer allerede nu i udstrakt Maalestok, f. Ex. Mangel eller Forekomst af Bladgrønt, dettes Følgefarvestoffer, Produktion af dette eller hint karakteristiske Stof, Evne til at fremkalde visse Gjæringsprocesser o. s. v. For de højere Planters Vedkommende spille hidtil kun morfologiske Kjendetegn (indre og ydre Bygnings-Ejendommeligheder) en nævneværdig Rolle, idet dog Farven ofte tages med i Betragtning, skjønt den just ikke hører til de paalide- ligste stoflige Karakterer. Det tør imidlertid ikke betvivles, at de morfo- logiske Artsejendommeligheder ere nøje knyttede til eller i det mindste ledsagede af stoflige Ejendommeligheder, og en af de vigtigste, men tillige sværeste Opgaver for den botaniske Kemi er at udfinde og- saa de finere Nuancer i Afvigelsen mellem Arter, resp. Varieteter, med Hensyn til selv de mest alment forekommende Plantestoffers kemiske Karakter. Det kan her ofte blot dreje sig om Substitutioner (f. Ex. For- skellighederne mellem Drue-Varieteters Farvestoffer, efter Gautier), Isomerier, Forskjel i optisk Drejningsevne (f. Ex. Rugkornets i fortyndet Vinaand opløselige Æggehvidestoffer have en specifik Drejning af -j- 121°, Hvedens 4-92° efter Kjeldahl) o. L. (om Bladgrønt se S. 181), som let kan over- sees, men hvis nøjere Studium paa mange Maader kan faae Betydning for den dybere gaaende botaniske Forskning. Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 135. Plantestofferne findes i Cellen paa tre forskjellige Maader: a) i opløst Tilstand, b) i iiopløst, udskilt Tilstand og c) i karakteristisk formede (organiserede) Dannelser. Da Cellevæggens Bygning og Sammensætning omtales nærmere i Kap. 23, blive 11*