Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 20. Plantecellens kemiske Bestanddele.
163
Fosforsyre og Kali findes i rigelig Mængde, ja udgjøre
endog tilsammen Hovedmængden i Asken af Frø, Løg, kjødede
Rødder o. a. Plantedele, der ere rige paa Forraadsstoffer. Ligeledes
hos unge, endnu i Væxt værende Plantedele. Plantedele derimod, som
have udspillet deres Rolle i Plantens Liv, f. Ex. Halm og affal-
dende Blade, ældre Dele af Bark o. s. v., indeholde meget mere
Kalk og Kiselsyre. løvrigt paavirke Jordbundsforholdene i
høj Grad Sammensætningen af Plantens Aske, hvorfor man ved
Askeanalyser ofte kan faae Oplysninger om Jordbundens Rigdom
paa forskjellige Næringsstoffer.
134. At cle forskjellige Plantearter i de store Træk stemme
overens i stoflig Henseende og ligeledes vise betydelige Analogier med Dyrene,
fremgaaer af det nys meddelte. Dog sees det, at ikke laa Stoffer ere
ejendommelige for visse Arter eller naturlige Grupper. I Systematiken
anvendes for de laveste Planters Vedkommende (saasom Bakterier, Gjær-
svampe, Alger og Algesvampe) fysiologisk-kemiske Karakterer allerede nu
i udstrakt Maalestok, f. Ex. Mangel eller Forekomst af Bladgrønt, dettes
Følgefarvestoffer, Produktion af dette eller hint karakteristiske Stof, Evne
til at fremkalde visse Gjæringsprocesser o. s. v. For de højere Planters
Vedkommende spille hidtil kun morfologiske Kjendetegn (indre og ydre
Bygnings-Ejendommeligheder) en nævneværdig Rolle, idet dog Farven
ofte tages med i Betragtning, skjønt den just ikke hører til de paalide-
ligste stoflige Karakterer. Det tør imidlertid ikke betvivles, at de morfo-
logiske Artsejendommeligheder ere nøje knyttede til eller i det mindste
ledsagede af stoflige Ejendommeligheder, og en af de vigtigste,
men tillige sværeste Opgaver for den botaniske Kemi er at udfinde og-
saa de finere Nuancer i Afvigelsen mellem Arter, resp. Varieteter,
med Hensyn til selv de mest alment forekommende Plantestoffers kemiske
Karakter. Det kan her ofte blot dreje sig om Substitutioner (f. Ex. For-
skellighederne mellem Drue-Varieteters Farvestoffer, efter Gautier), Isomerier,
Forskjel i optisk Drejningsevne (f. Ex. Rugkornets i fortyndet Vinaand
opløselige Æggehvidestoffer have en specifik Drejning af -j- 121°, Hvedens
4-92° efter Kjeldahl) o. L. (om Bladgrønt se S. 181), som let kan over-
sees, men hvis nøjere Studium paa mange Maader kan faae Betydning
for den dybere gaaende botaniske Forskning.
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen.
135. Plantestofferne findes i Cellen paa tre forskjellige
Maader: a) i opløst Tilstand, b) i iiopløst, udskilt Tilstand og c) i
karakteristisk formede (organiserede) Dannelser. Da Cellevæggens
Bygning og Sammensætning omtales nærmere i Kap. 23, blive
11*