Den Almindelige Botanik

164 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Gellen Stoffernes Forekomst i Protoplasma (med Kjærne) og Cellesaft her Hovedsagen. Vi kunne da benytte følgende Inddeling: 1) Stoffer, opløste i Cellesaften, 2) Stoffer, opløste i Protoplasmaet, 3) Stoffer’ uopløseligt udskilte i Cellen, 4) Stoffer, der optræde i særlig for- mede Dannelser. Inddelingen kan dog ikke skarpt gjeniiemføres, Övergångsformer findes. 136. Cellesaftens opløste Stoffer. Da Protoplasmaet er af- grænset mod Saftrummene ved et Hudlag, som ikke uden videre tillader alle opløste Stoffer at passere, kan der i Cellesaften findes opløste Stoffer, som ikke optræde i Protoplasmaet, og omvendt. Den allerede S. 136 nævnte svagt alkaliske Reaktion hos Proto- plasmaet og sure Reaktion hos Cellesaften, er et slaaende Exempel herpaa. Selvfølgelig er det hermed ikke udelukket, at visse Stoffer kunne findes begge Steder. Vexelvirkningerne mellem Protoplasma og Cellesaft berøres atter i Kap. 22. Ikke sjælden seer man sær- egne Saftrum med et fra den øvrige Cellesaft afvigende Indhold, ofte kun omgivne af et tyndt Lag Protoplasma (eller blot af en Fældningshinde); de danne fritliggende »Saftblærer« i Cellen. H. de Vries antager, at de Hudlag, som afgrænse Saftrum og Saft- blærer, ere selvstændige Organer (,Tonoplaster“) i Protoplasmaet. Saft- lummene skulde da udvikles derved, at de oprindelig ganske smaa Tono- plaster forstørres, lyides med Saft og eventuelt smælte sammen. Imid- lertid kan man i nøgent Protoplasma, f. Ex, Slimsvampenes Plasmodier, fremkalde utallige Saftrum, naar et fint, opløseligt Pulver fordeles i Pro- toplasmaet: om hver lille Partikel dannes da et Saftrum med aldeles typisk Hudlag (Pfeffer). — Ved Aggrega ti on forstaaer man det fra Kirtelhaarene hos Drosera kjendte Forhold (Darwin, de Vries), at Cellens en- kelte, store Saftrum ved Pirring og ved Indvirkning af visse Stoffer deles i cn Mængde smaa, idet Protoplasmaet kommer i livlig' Bevægelse Af de alment forekommende Stoffer findes i Cellesaften op- løst: Sukkerarterne, Plan te syr er i fri Tilstand eller som op- løselige Alkalisalte, endvidere Amid stoffer og, sædvanlig dog kun i ringere Mængde, Æggehvidestof. Af mere ejendom- melige Stoffer mærkes følgende: In ulinet, der, som anført, forekommer hos Kurvblomstrede og i stor Mængde optræder lier som Oplagsnæring, f. Ex. i Knolde af Dahlia, Hélianthus, hos Inula, Cichorium, Taraxacum o. s. fr., findes opløst i Cellesaften. Det er uopløseligt i Alkohol, Glycerin o. A., hvorfoi det, naar man tilsættor 6ii rigelig1 Mængde af disso Stoffer, udskilles i Cellen. Det udkrystalliserer da i kugleformede Masser, S i æro krystaller (Sfæriter) med straaleformet Struktur