Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 165 og ofte tillige koncentrisk Lagdeling [152]. Det bør dog frem- hæves, at ogsaa forskjellige andre Stoffer, især visse Fosfater, kunne blive udskilte paa en lignende Maade. Opløst Stivelse kaldes et ikke nærmei’e kjendt Stof, der findes i visse Liliaceers Overhud (Gagea, Ornithogalum), og som farves blaat med Jod ligesom Stivelse. Garvestoffer forekomme hos saften, ikke i Protoplasma eller Væg. Forholdet; da vil Protoplasmaet, men dog navnlig Cellevæggen, op- tage disse Stoffer. Saaledes i Træernes Kjærneved. i de indtør- rede Barkdele o. s. v. I de som Garvemidler benyttede, ovenfor (S. 159) nævnte Plantedele findes da ogsaa G-arvestoffet navnlig i Væggene. Ved delvis Iltning af Garvestofferne blive Væggene oftest brune. I levende Celler findes Garvestofferne enten i Cellens eneste store Saftrum eller i særlige Garvestof-Blærer, adskilte — vistnok blot vecl Fældningshinder —fra den øvrige Cellesaft. Navnlig hos mange Alger (Zygnemaceer, Mesocarpus o. A.) findes talrige, ganske smaa Garvestof-Blærer [176, S. 180]; hos højere Planter fore- komme sædvanlig færre, men større (Salix, Quercus, Mimosa, Pistia o. m. fl.). Hos flere af de nys nævnte Planter findes Garvestof-Blærer kun i ganske unge Celler; senere flyde de sammen indbyrdes og med den øvrige Cellesaft (Klercker). Garvestof-Blærerne ere farveløse, stærkt lysbrydende Dannelser, der ligne Oliedraaber. Farvestoffer i Cellesaften. De Stoffer, som give Bloster- blade bl aa og røde Farver, forekomme opløste i Cellesaften. De sammenfattes ofte under det fælles Navn Anthokyan, uden at der hermed er sagt det mindste om deres Identitet, end sige deres kemiske Karakter. Alt efter Cellesaftens mere eller mindre sure levende Celler kun i Celle- Naar Cellen døer, forandres Fig. 152. Inulin-Sfæriter, dannede i Cellerne af en Georgine-Knold, som i flere Maaneder har ligget i Alkohol. (Strasburger.)