Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen.
165
og ofte tillige koncentrisk Lagdeling [152]. Det bør dog frem-
hæves, at ogsaa forskjellige andre Stoffer, især visse Fosfater,
kunne blive udskilte paa en lignende Maade.
Opløst Stivelse kaldes et ikke nærmei’e kjendt Stof, der findes
i visse Liliaceers Overhud (Gagea, Ornithogalum), og som farves blaat
med Jod ligesom Stivelse.
Garvestoffer forekomme hos
saften, ikke i Protoplasma eller Væg.
Forholdet; da vil Protoplasmaet,
men dog navnlig Cellevæggen, op-
tage disse Stoffer. Saaledes i
Træernes Kjærneved. i de indtør-
rede Barkdele o. s. v. I de som
Garvemidler benyttede, ovenfor
(S. 159) nævnte Plantedele findes
da ogsaa G-arvestoffet navnlig i
Væggene. Ved delvis Iltning af
Garvestofferne blive Væggene oftest
brune. I levende Celler findes
Garvestofferne enten i Cellens eneste
store Saftrum eller i særlige
Garvestof-Blærer, adskilte —
vistnok blot vecl Fældningshinder
—fra den øvrige Cellesaft. Navnlig
hos mange Alger (Zygnemaceer,
Mesocarpus o. A.) findes talrige,
ganske smaa Garvestof-Blærer [176,
S. 180]; hos højere Planter fore-
komme sædvanlig færre, men større
(Salix, Quercus, Mimosa, Pistia
o. m. fl.). Hos flere af de nys
nævnte Planter findes Garvestof-Blærer kun i ganske unge Celler;
senere flyde de sammen indbyrdes og med den øvrige Cellesaft
(Klercker). Garvestof-Blærerne ere farveløse, stærkt lysbrydende
Dannelser, der ligne Oliedraaber.
Farvestoffer i Cellesaften. De Stoffer, som give Bloster-
blade bl aa og røde Farver, forekomme opløste i Cellesaften. De
sammenfattes ofte under det fælles Navn Anthokyan, uden at
der hermed er sagt det mindste om deres Identitet, end sige deres
kemiske Karakter. Alt efter Cellesaftens mere eller mindre sure
levende Celler kun i Celle-
Naar Cellen døer, forandres
Fig. 152. Inulin-Sfæriter, dannede
i Cellerne af en Georgine-Knold, som
i flere Maaneder har ligget i Alkohol.
(Strasburger.)