Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen.
Reaktion nærmer Antliokyanet sig niere eller mindre de røde
Toner, et Forhold, der altsaa minder meget om Lakmus, og let
iagttages ved Sammenligning af ældre og yngre Blomsters Farve
(Pulmonarza, Myosotis, Fuchsia o. fl). Herhen liører ogsaa de
røde Farvestotter, som findes hos mange Løvblade, især i Over-
huden (Blodbøg o.s.v.), paa Solsiden af Frugter m.m., og livis bio-
logiske Betydning- vistnok er den at skjærme de paagjældende Plante-
dele mod for stærk Virkning af Lysets mest brydbare Straaler.
Som almen Regel kan det siges, at blaa, violette (dybt violet
synes ofte sort: Stedmoderblomster o. 1.) og blaa-røde Farve-
stoffer især findes i Cellesaften, de gule og rødgule ere
oftere bundne til særlige Farvelegemer. De røde Farvestoffer i Efter-
aarsløvet (»Erythroiyl«) hos f. Ex. vild Vin o. fl. A., staa vistnok
Antliokyanet nær; de gule Toner i Efteraarsløvet skyldes derimod
Ødelæggelse af Bladgrønt og vedrøre ikke Cellesaftens Farve.
Visse Blomsters og andre Plantedeles hvide Farve skyldes Lys-
reflex i farveløse, luftholdige. Væv. Særlige, karakteristiske, i
Industrien anvendte Farvestoffer findes hos de paagjældende S. 160
nævnte Planter oprindelig- i Cellesaften og aflejres, f. Ex. i Farve-
Træsorteme, først senere i Væggene.
Alkaloider findes Ilos de paagjældende levende Planter hyp-
pigst i Cellesaften; hos tørre Frø, f. Ex. Strychnos, dog opløste i Olie-
draaber. De synes især at dannes i unge, voxende Plantedele
samt i det Hele, hvor Stofomdannelserne foregaa livligt. Een G-ang
dannede, deltage de sædvanlig ikke i Stofomdannelsen; men af-
lejres oftest i Plantedelenes Omkreds og omkring Leclningsbanerne
(f. Ex. Colchicum) eller i Mælkesaft (Papaver). Denne Ordning
tyder paa Alkaloidernes Betydning som Forsvarsmiddel.
Gummi art er (Plante-Slimstoffer) forekomme ikke sjælden
i Cellesaften, f. Ex. i Knoldene hos Orkideer (»ostindisk Salep«),
hos flere Løgarter, endvidere i stor Mængde i Saftplanter, saasom
Aloö, Cactus-Axter o. a. saftige Ørkenplanter, hvor Slimen utvivl-
somt modvirker Udtørring, samt i særlige Gummigange i Scita-
mineer o. A. I mange Tilfælde, hvor män finder Planteslim i Celle-
indholdet, skriver det sig fra Væggens Bestanddele, hvilket For-
hold senere omtales.
137. Opløste Stoffer i Protoplasmaet. Det maa antages,
at der i Protoplasmaet, som hos alle livsvirksomme Celler stedse
er stærkt gjennemtrængt med Vand, findes i opløst Tilstand større
eller mindre Mængder Sukker, Amidstoffer m. ni., og utvivlsomt