Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
166 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. Reaktion nærmer Antliokyanet sig niere eller mindre de røde Toner, et Forhold, der altsaa minder meget om Lakmus, og let iagttages ved Sammenligning af ældre og yngre Blomsters Farve (Pulmonarza, Myosotis, Fuchsia o. fl). Herhen liører ogsaa de røde Farvestotter, som findes hos mange Løvblade, især i Over- huden (Blodbøg o.s.v.), paa Solsiden af Frugter m.m., og livis bio- logiske Betydning- vistnok er den at skjærme de paagjældende Plante- dele mod for stærk Virkning af Lysets mest brydbare Straaler. Som almen Regel kan det siges, at blaa, violette (dybt violet synes ofte sort: Stedmoderblomster o. 1.) og blaa-røde Farve- stoffer især findes i Cellesaften, de gule og rødgule ere oftere bundne til særlige Farvelegemer. De røde Farvestoffer i Efter- aarsløvet (»Erythroiyl«) hos f. Ex. vild Vin o. fl. A., staa vistnok Antliokyanet nær; de gule Toner i Efteraarsløvet skyldes derimod Ødelæggelse af Bladgrønt og vedrøre ikke Cellesaftens Farve. Visse Blomsters og andre Plantedeles hvide Farve skyldes Lys- reflex i farveløse, luftholdige. Væv. Særlige, karakteristiske, i Industrien anvendte Farvestoffer findes hos de paagjældende S. 160 nævnte Planter oprindelig- i Cellesaften og aflejres, f. Ex. i Farve- Træsorteme, først senere i Væggene. Alkaloider findes Ilos de paagjældende levende Planter hyp- pigst i Cellesaften; hos tørre Frø, f. Ex. Strychnos, dog opløste i Olie- draaber. De synes især at dannes i unge, voxende Plantedele samt i det Hele, hvor Stofomdannelserne foregaa livligt. Een G-ang dannede, deltage de sædvanlig ikke i Stofomdannelsen; men af- lejres oftest i Plantedelenes Omkreds og omkring Leclningsbanerne (f. Ex. Colchicum) eller i Mælkesaft (Papaver). Denne Ordning tyder paa Alkaloidernes Betydning som Forsvarsmiddel. Gummi art er (Plante-Slimstoffer) forekomme ikke sjælden i Cellesaften, f. Ex. i Knoldene hos Orkideer (»ostindisk Salep«), hos flere Løgarter, endvidere i stor Mængde i Saftplanter, saasom Aloö, Cactus-Axter o. a. saftige Ørkenplanter, hvor Slimen utvivl- somt modvirker Udtørring, samt i særlige Gummigange i Scita- mineer o. A. I mange Tilfælde, hvor män finder Planteslim i Celle- indholdet, skriver det sig fra Væggens Bestanddele, hvilket For- hold senere omtales. 137. Opløste Stoffer i Protoplasmaet. Det maa antages, at der i Protoplasmaet, som hos alle livsvirksomme Celler stedse er stærkt gjennemtrængt med Vand, findes i opløst Tilstand større eller mindre Mængder Sukker, Amidstoffer m. ni., og utvivlsomt