Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 2. Encellede Planter.
9
voxende Stængler med varig Spidsevæxt, andre som Rødder
og andre som Blade [8], men endnu er den hele Plante kun een
eneste Celle, om den end er bleven udstyret med mange Celle-
kjærner og i det Indre med et ejendommeligt System af fine
Traade, der netformet forbundne ere udspændte tværs igjennem
Rummet fra Væg til Væg, og som bl. a. hjælpe Planten til at
beholde sin Form.
Caulerpa’erne blive meget store, nogle Arter fodlange; men
dette er ogsaa Grænsen for, hvad Naturen har naaet i Retning af
at opbygge encellede Plantelegemer.
Kap. 3. Flercellede Planter.
8. I Regelen formere Cellerne sig ved Tværdeling; af een
bliver to derved, at en ny Væg danner sig tværs gjennem dens
Rum. Hvis de saaledes dannede nye Celler ikke skilles ad, men
forblive sammen, hvortil der, som anført, allerede hos Gjærsvampen
er et lille Tilløb, fremkommer en flercellet Plante, et »Celle-
væv«. De allerfleste, navnlig alle højere organiserede og alle
store Planter ere byggede op af utallige Celler (ere bievne op-
fattede som »Cellestater«). De til Væv forbundne Celler ere i
Regelen meget smaa, hvilket er en Nødvendighed, for at den hele
Bygning skal faa fornøden Fasthed, uden at Væggene gjøres for
tykke; med samme Vægtykkelse er et hult Legeme desto fastere,
jo mindre det er. Tillige ville smaa Celler kunne optage langt
større Vand-, Luft- og Nærings-Mængder gjennem sine Vægge
eller lade en langt større Vandmængde fordampe, end store Celler,
fordi Overfladen af et Legeme er desto større i Forhold til Rum-
fanget, jo mindre Legemet er.
I to Retninger kunne flercellede Planter vise Arbejdsdeling,
nemlig i indre og i ydre.
9. Indre A r b ej d s d e 1 i n g. Efterhaanden som Planterne
blive højere udviklede, stiller Livet flere og flere Krav, Opgavernes
Antal voxer, Cellerne dele Arbejdet mellem sig, hvilket faaer et
synligt Udtryk i en Forskjel mellem dem i Henseende til deres
Form samt Væggens og Indholdets Beskaffenhed.
Denne Arbejdsdeling viser sig i Modsætningen mellem kjøns-
lige (sexuelle) og ernærende (vegetative) Celler, mellem Stof pro-