Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Kap. 3. Flercellede Planter.
docerende og forbrugende, mellem delingsdygtige og ikke-delings-
dygtige, mellem mekaniske (afstivende) og stofleclende o. s. v., og
derved fremkommer den Utallighed. af forskjellige Celler og
af Cellevæv lios cle højest staaende Planter, som det er Plante-
anatomiens Opgave at gjøre os bekjendt med. Se 4de Afsnit.
1O. Ydre Arbejdsdeling er den anden Retning, i
hvilken Organismens højere og lavere Standpunkt og Tilpasning
til forskjelligt Arbejde aabenbarer sig.
De enkleste Former findes hos de Alger eller Svampe, hvis
Legeme er en ugrenet Traad [9] eller en simpel, uregelmæssig
eller regelmæssig begrænset Flade eller en mere eller mindre re-
gelmæssig afrundet, kugleformet eller tærningeformet Krop [10, 11].
9 10 11
Fig. 9. En Oscillatoria; den er en ret eller svagt skruesnoet Traad af ens-
artede Celler, formede som lave Cylindre. Ved Siden af er Enden afbildet stær-
kere forstørret; den 3djc og 4de Celle (regnet fra Spidsen af) ere de mindste,
fordi de nylig ere dannede ved Deling af en Modercelle. (E. W.)
Fig. 10. Pleurococcus vulgaris; den dannes af smaa Celler, som ligge parvis
i større Grupper. (E. W.)
Fig. 11. Sarcina ventriculi; cle med dobbelt Kontur tegnede Geller sees ved
en vis Indstilling paa Mikroskopet tydeligere end de med enkelt Kontur tegnede
(dybere liggende). 6y°.
Det første Skridt til Formens Udvikling er, at Legemet
forgren er sig, cl. e. det voxer paa flere Steder ud i nye Ret-
ninger og danner derved Lemmer eller Legemsdele , der alle ere
af samme Beskaffenhed indbyrdes og som Moderdelen. For-
saavidt Planten har en fremtrædende Længdeudstrækning i en vis
Retning, kan der tales om en Hovedaxe, paa hvilken de ny
tilkomne Dele staa som Grene (af 1ste, 2den og højere Orden
efter Forgreningens Grad). Forgreningen kan iøvrigt være for-
skjellig; Fig. 12 og 13 B viser regelmæssig Gaffelgrening hos to
Alger, d. e. Axerne dele sig Gang paa Gang i to (eller tre), der
i Væxtretning afvige fra Moderaxens; men hyppigere danner
Moderaxen en ret Linie, og Sideaxerne opstaa i opstigende Følge
paa dens Sider [13 A].