Den Almindelige Botanik

Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. 183 Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. 152. Udbulning. I livsvirksom Tilstand indeholde Plante- delene altid Vand. Helt bortseet fra Cellesaften er Protoplasmaet meget vandrigt; men ogsaa Cellevæggene ere gjennemtrængte med Vand, i mb i berede (lat. imbi'bere = indsuge, inddrikke) med en efter Væggens Natur meget forskjellig Vandmængde. Naar lufttørre Plantedele, f. Ex. tørt Ved eller Frø, bringes i Be- røring med Vand, optage de af dette og forøge samtidig deres Rumfang. Den af Vandoptagelsen i de tørre Cellevægge og i Protoplasmaet betingede Rnmfangforogelse kaldes Udbulning. Udbulningen foregaaer indtil en vis, begrænset Vandmængde er optaget; derved adskiller Udbulningen sig fra Opløsningsprocesser, hvor det faste Stof kan fordeles jævnt i en ubegrænset Vandmængde. Udbulning af tørre Plantedele foregaaer med stor Kraft, der, navnlig ved Processens Begyndelse, kan overvinde et Tryk paa mange Atmosfærer. Helder man f. Ex. Vand paa store Bønner, an- bragte i et Reagensglas, vil dette snart sprænges, da Bønnerne ikke her kunne vige ud; at Kranier sprænges ved at fyldes med Ærter og sænkes i Vand, er en bekjendt Sag, o. s. fr. At Træ »slaaer sig« ved Fugtighed eller revner ved Udtørring, beroer ligeledes paa Udbulningsfænomener; her har det iøvrigt særlig Betydning, at Veddets Udbulning- foregaaer i højere Grad i nogle Retninger end i andre. Kapselfrugters Opspringning beroer paa, at deres Væg- ved Udtørring trækker sig sammen og brister paa anatomisk be- stemte Steder. Om forskjellige Bevægelser hos udvoxne Plante- dele, der skyldes uensartet Udbulning, vil der senere blive Tale. Udbulningen er en rent fysisk Proces, der foregaaer saavel mecl døde som med levende Plantedele. I rent Vand udbulner en given Plantedel til en vis bestemt Grad, der er temmelig uafhængig af de ydre Forhold, saa længe disse ikke indgribe forandrende i selve Plantedelens Beskaffenhed. Derimod kan Udbulningen paa- skyndes ved Varme. I nogenlunde stærke Opløsninger af Salte og andre vand- sugende Stoffer naaer Udbulningen sædvanlig ikke saa høj en Grad som i rent Vand, derimod kunne Mineralsyrer eller Alkalier — disse sidste selv i stærk Fortynding — ved deres ødelæggende Virkning paa Vævbestancldelene fremkalde en abnorm stærk Ud- bulning.