Den Almindelige Botanik

Kap 28. Hudvæv. 243 206. Haar. Det er omtalt S. 83, at Haarene ere yderst mangeformede Legemer, der i de fleste Tilfælde opstaa i Hudens Celler, i andre baade i disse og i underliggende Celler, undertiden alene i Cellelag mider Huden. Nogle ere encellede, de fleste mangecellede, ja nogle endog udstyrede med Ledningsstrænge [239]. Haarene have mange forskjellige Funktioner, for en stor Del som Hjælperedskaber. Saaledes er der mange, som understøtte Huden i dens Funktioner, forstærke disse især efter Principet for Over- fladens Forstørrelse. Rodhaarene tjene f. Ex. til at gjøre Rodens op- sugende og secernerende Flade mangfoldige Gange større, end den vilde være uden dem (se S. 284). Mange Planter have forskjellige Slags Haar, og kun faa højere Planter findes, som ere aldeles haarløse. Nogle Haardannelser, som Intet have at gjøre med Hudens egentlige Op- gaver, have allerede væ- ret omtalte, saaledes Klattrehaar, S. 122; de ere tykvæggecle og i Spidsen krogformet bøjede [235, 2-3]; Hæftere (Hæftehaar, Hapterer) S. 116—118, livis Ender udbrede sig fingerformet Fig. 235. Haar af: 2, Snerre (Gallium Aparine); 3, Humle (Humulus Lupulus); 4, Nælde (Urtica urens); 5, Stifmoderblomst (Viola tricolor; af dens Kronblade). eller i lappede Skiver og secernere et Kit, der hæfter dem fast til Underlaget [125, 126]; Brændeha ar, Børster, Torne o. lign. [135, S. 130, og Fig. 235,i]. Senere ville Flyvehaar og andre Typer blive omtalte. Haar, som særligt forstærke Hudens Funk- tioner, ere: Dækliaar, Kirtelhaar og Sugehaar. Dækhaar ere luftfyldte og vise sig derfor hvide; den Plante- del, som de beklæde tæt, faaer et graat, lividt eller sølvglinsende Udseende; den kaldes filtet, spindelvævsagtigt haaret, skjold- 16*