Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 6. Kimplanter. 27 og den sees paa mange Figurer i det Foregaaende. Den viser sig navnlig i følgende: 1) Roden er mørkere, mere brunlig end Stænglen; 2) bærer Rodhaar, som vende noget nedad eller lige udad [26, 27 B], medens Stænglen sædvanlig er glat, og hvis denne har Haar, ere disse sædvanlig anderledes byggede end Ro- dens og vende oftest noget opad; 3) Roden forgrener sig i Regelen hurtig [28], medens Rødder sjælden komme til Udvikling paa Kim- stænglen; 4) Roden er ofte pludselig kjendelig tyndere end Kim- stænglen og bliver sædvanlig jævnt tyndere mod Spidsen, medens Kimstænglen er jævnt trind i hele sin Længde [25, 26, 33]; 5) ofte er Rodhalsen særlig udliævet [26 D, E; 31, 33]; 6) ind- vendig er der en væsentlig Forskjel mellem Rodens og Stænglens Bygning, der vil blive omtalt i Anatomien; men denne indre Grænse svarer ikke altid til den Grænse, der er trukken udvendig. Kap. 7. Roden. 30. Rod findes altsaa (se S. 14) ikke hos Løvplanter og Mosser; men alle højere organiserede Planter have Rod. — Herfra er der nogle faa Undtagelser, f. Ex. Blærerod (Utricularia), Koralrod (Co- rallorhiza), Epipogum, Lemna arhiza, Ceratophyllwn, Myriophyllum, • ..Cu Salvinia, o. a., mest Vandplanter, og Saprofyter uden Løvblade, hvilket staaer i Forbindelse med, at de første kunne optage Vand og Næring gjennem alle de nedsænkede Dele, saa at Rødder ere mindre nødven- dige, og de sidste have ingen Løvblade, altsaa ingen store transpirerende Flader, voxe vel ogsaa altid i Skygge og fugtig Luft. 21. Roden voxer ubegrænset i sin Spids, der ligger indenfor Rodhætten [41]. Denne er et fastere, oftest fingerbølformet eller liætteformet, paa sin Overflade ofte slimet Legeme, der er tykkest i Toppen og bliver tyndere nedefter; den tilvoxer indenfra, hvor den altsaa har sit Væxtpunkt lige op til eller forenet med selve Rodlegemets eget Væxtpunkt, og den døer bort udadtil, idet dens yderste Dele lidt efter lidt løsne sig fra hverandre, enkeltvis eller lagvis, og gaa til Grunde. Rodhætten tjener til Beskyttelse foi' Rodens Væxtpunkt og findes hos alle Rødder, hvad enten de voxe i Jord, Luft eller Vand. — Ingen Rodhætte have „Snylterødder“, der trænge ind i andre Planter og søge Næring fra disses Væv; ej heller har Cuscuta’s og nogle faa andre Planters Primrod Rodhætte, hvorfor den ogsaa er haarbærende lige ud til Spidsen. Hestekastanien (Æsculus)