Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 6. Kimplanter.
27
og den sees paa mange Figurer i det Foregaaende. Den viser
sig navnlig i følgende: 1) Roden er mørkere, mere brunlig end
Stænglen; 2) bærer Rodhaar, som vende noget nedad eller lige
udad [26, 27 B], medens Stænglen sædvanlig er glat, og hvis
denne har Haar, ere disse sædvanlig anderledes byggede end Ro-
dens og vende oftest noget opad; 3) Roden forgrener sig i Regelen
hurtig [28], medens Rødder sjælden komme til Udvikling paa Kim-
stænglen; 4) Roden er ofte pludselig kjendelig tyndere end Kim-
stænglen og bliver sædvanlig jævnt tyndere mod Spidsen, medens
Kimstænglen er jævnt trind i hele sin Længde [25, 26, 33];
5) ofte er Rodhalsen særlig udliævet [26 D, E; 31, 33]; 6) ind-
vendig er der en væsentlig Forskjel mellem Rodens og Stænglens
Bygning, der vil blive omtalt i Anatomien; men denne indre
Grænse svarer ikke altid til den Grænse, der er trukken udvendig.
Kap. 7. Roden.
30. Rod findes altsaa (se S. 14) ikke hos Løvplanter og
Mosser; men alle højere organiserede Planter have Rod. — Herfra er
der nogle faa Undtagelser, f. Ex. Blærerod (Utricularia), Koralrod (Co-
rallorhiza), Epipogum, Lemna arhiza, Ceratophyllwn, Myriophyllum, • ..Cu
Salvinia, o. a., mest Vandplanter, og Saprofyter uden Løvblade, hvilket
staaer i Forbindelse med, at de første kunne optage Vand og Næring
gjennem alle de nedsænkede Dele, saa at Rødder ere mindre nødven-
dige, og de sidste have ingen Løvblade, altsaa ingen store transpirerende
Flader, voxe vel ogsaa altid i Skygge og fugtig Luft.
21. Roden voxer ubegrænset i sin Spids, der ligger indenfor
Rodhætten [41]. Denne er et fastere, oftest fingerbølformet eller
liætteformet, paa sin Overflade ofte slimet Legeme, der er tykkest
i Toppen og bliver tyndere nedefter; den tilvoxer indenfra,
hvor den altsaa har sit Væxtpunkt lige op til eller forenet med
selve Rodlegemets eget Væxtpunkt, og den døer bort udadtil, idet
dens yderste Dele lidt efter lidt løsne sig fra hverandre, enkeltvis
eller lagvis, og gaa til Grunde. Rodhætten tjener til Beskyttelse
foi' Rodens Væxtpunkt og findes hos alle Rødder, hvad enten de
voxe i Jord, Luft eller Vand. — Ingen Rodhætte have „Snylterødder“,
der trænge ind i andre Planter og søge Næring fra disses Væv; ej heller
har Cuscuta’s og nogle faa andre Planters Primrod Rodhætte, hvorfor
den ogsaa er haarbærende lige ud til Spidsen. Hestekastanien (Æsculus)