Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
28 Kap. 7. Roden. har nogle hælteløse Dværgrødder. Rodhætten afkastes af nogle Vand- planters Rødder (Azolla, Hydrocharis, o. a.). 23. Roden kan aldrig umiddelbart danne Blade, og det lettest iagttagelige Mærke, ved hvilket Rødder kunne kjendes fra de i Jorden voxende rodlignende Stængler, er netop, at disse altid have Blade (skjønt undertiden meget smaa og skælformede) eller Ar efter affaldne Blade, medens Roden aldrig har saadanne. Jord- stænglernes Knopper staa ogsaa i bestemte Stillingsforhold, fordi de staa i Bladaxlerne (se S. 52), medens de Knopper, der kunne findes paa Fig. 37. Bønne, ældre end A. Spirende B er 22 Timer (Sachs.) en Rod, staa uordentligt (S. 56). 23. Paa enhver Rod kan der skjelnes mellem 4 forskjellige Bælter. Det første er Spidsen med Væxtpunktet og Rod- hætten (om deres Bygning se Anatomien). Dette er kun et meget lille Bælte, og til- trods for, at clet navnlig er cler, at nye Celler dannes, voxer det kun langsomt. Det andet Bælte ligger sædvanlig strax bag Spidsen og liar en ringe Udstrækning (at c. 2—10 mm.). I dette Bælte foregaaer den stærkeste Længdevæxt. — Herom kan man overbevise sig ved at afsætte Tusch- mærker med lige store Afstande, f. Ex. 1 mm. [37] paa Roden og iagttage den med visse Mel- lemrum; Afstandene mellem Mærkerne ville da være bievne større der, hvor Væxten har fundet Sted, og desto større, jo stærkere den har været. [ Fig. 37 er det clet 3dje af de afsatte Afsnit bag Spidsen, der har forlænget sig mest; til begge Sider fra dette er Væxten mindre, og i 9—10 er Væxten helt forbi. — Dog er Stedet Stykkerne 7 — 8, 8 — 9, for den stærkeste Væxt ikke altid beliggende noget bag Rod- spidsen. Pfeffer har vist, at Forhold, cler hindre Rodens Frem- trængning, ofte ville forskyde den stærkest voxende Zone, som saaledes endog kan falde sammen med Rodspidsen. Derved op- naaes maaske, at Roden lettere baner sig Vej, naar den er inde- klemt. Især i clet stærkest voxende Bælte foregaa de ved Tyngde, Fugtighed eller andre Aarsager fremkaldte Væxtkrumninger. Det 3die Bælte bærer Rodhaarerne. Fig. 26, 27, 33 og 35 vise, at disse først optræde i større eller mindre Afstand fra den yderste Spids; de opstaa i opstigende Rækkefølge og ere yngst og mindst nærmest Spidsen, ældst længst fra denne. I dette Bælte,