Den Almindelige Botanik

Kap. 7. Roden. 29 som ikke voxer i Længde, finder Næringsoptagelsen Sted; ved Haarene forøges Rodoverfladen ganske overordentligt. Rodhaar mangle f. Ex. hos en Del Vandplanter, hvilket er let forstaaeligt, da disse have saa let Adgang til Vand. Det 4de Bælte omfatter Alt, hvad der ligger bag Rodhaarene; disse ere her døde og forsvundne, og der er foregaaet en Del indre Forandringer, som omtales under Anatomien. 24. Ved Spiringen trænger Kimroden sædvanlig lodret ned i Jorden og udvikler sig til Plantens 1 ste Rod, P r i m- r o cl en, saaled.es som Fig. 26, 27, 33 o. a. vise. Roden pirres til at voxe nedad i Jorden af Tyngde- kraften: Roden er jord- søgende (»positivt geo- tropisk« *). Hos Mistel- ten (Viscurn) o. 1. Planter [38] er Roden mere følsom for Lyset end for Tyngden, saaledes at Roden søger fra Lyset, selv i Retning bort fra Jordcentret, er »lys- flyende« (»negativ Helio- tropi« **). 25. Birødder. For- uden Primroden og dens Grene af forskjellig Orden kan der paa en Plante findes en Mængde andre Rødder, der udspringe fra Stænglerne (eller i Fig. 38. En spirende Frugt af en snyltende Santalacé, Myzodendron brachystachyum (lidt forstørret). Kimroden og Kimstænglen ere voxede ud, og Roden hæfter sig ved sin Sugeskive fast paa den lodrette Side af en Gren. Ved tre fjerformede klæbrige Børster bliver Frugten af denne Snylter fæstet til Værtplanten, ligesom Frøet af Misteltenen hæftes til sin Værtplante ved en Slimmasse. (Hooker.) sjældne Tilfælde fra Bladene); alle disse Rødder kaldes Birød- der [39, 44, 70]. Især ere de Enkimbladede rige paa Birødder, men mange Tokimbladedes Rodstokke staa ikke tilbage for dem (sammenlign f. Ex. 96, 99). ‘) yij, Jord; rp6ao$, Vending, af Verbet néxca, vender. ‘) Solen; ro 0x0$