Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Kap. 7. Roden.
De Birødder, som dannes paa Stængler, bryde især
frem ved Foden af Bladene (ved Bladfæstet) og findes her under-
tiden i bestemt Tal og med ret bestemte Stillingsforhold (af ana-
tomiske Grunde). Det er de lange, vandret voxende, over- eller un-
derjordiske »Udløbere«, om hvis Bladgrunde Rødderne især komme
til Udvikling, og den biologiske Grund er at søge i Nødvendig-
heden eller Nytten af de axelstillede Knoppers Ernæring og af Plan-
tens ukjønnede Formering. — Exempler vise: Jordbær-Rankerne; Glaux
maritima, hos hvilken en eller flere af Stængelrødderne blive , Amme-
rødder “ (se S. 35); ligeledes Ammerødderne hos Orchis [4o] og Fi-
caria [44], der udvikles paa Grunden af Knopper; de underjordiske
Udløbere af Circæa, Mentha, Stachys silvatica, Urtica dioica, og mange
andre [99 C]. Fig. 39 vise forskjellige Exempler paa Stillingsforhold; hos en
Del Planter staa de særligt i Blaxalen omkring Axelknoppen, f. Ex. Car-
Fig. 39. Stilling af Birødder hos Commelina [A], Mimulus luteus [B], Spiræa sor-
bifolia [C], Solanum nigrum [D; b er Bladet, k, Knoppen, r—r, Birødder], Carda-
mine amara [E]. (A—C efter CIos; D og E: E. W.)
damine amara [39 E], Pyrola, Dentaria bulbifer a, Sedum album, Arter af
Campanula o. a. Til disse hører ogsaa Kartoffelens Udløbere [D]; men
selve Knoldene ere altid rodløse. Hos Zostera marina staa Rødderne i
to Knipper under Bladfæstet [79], — Paa de fleraarige Jordstængler sidde
Rodelerne mere uregelmæssigt, baade ved Bladgrnndene og rundt
om paa selve Stængel-Leddenes Sider [30 D, 98]. Stammerne af visse
Bregner og Vellosiaev dækkes med en saa tæt Masse af Køcider,
at intet Andet sees.
Naar Stiklinger slaa Rødder, ere disse altid Birødder; ofte
udvikles de fra et eget nydaimet Væv, »Kallus«, paa Snitfladen.
Foruden fra Stængler kan der ogsaa — men sjælden — opstaa
Birødder paa Blade, f. Ex. hos Bregner, dog næsten alene paa saa-
danne, der ere løsnede fra Moderplanten. Se ogsaa Fig. S. 57. Ogsaa
lier opstaaer da sædvanlig først en Kallus over Saarfladen.
Birødder have overordentlig Betydning for Individer-
nes Varighed. En Plante som en Bøg, Eg, eller anden træ-