Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 7. Roden.
31
eller urteagtigArt,der blot har Primrod, har en vis, større eller mindre,
men altid begrænset og for hver Art nogenlunde bestemt Levetid.
En Plante, hvis Skud kunne danne Birødder, kan theoretisk seet
leve en ubegrænset Tid under stadig Foryngelse.
26. Røddernes Forgrening. Primroden udvikler sig kraftig
og forgrener sig stærkt hos de fleste Nøgenfrøede og Tokimbladede
[40, 27, 28]. Man kalder den Pælerod, naar den er særlig mægtig
i Forhold til sine Grene, f. Ex. hos Gulerod (Daucus), Beta vulgaris
[43], Kaal [100] o. A. Hos Karkryptogamerne og de Enkim-
bladede er den i Almindelighed
svag og tynd, forgrener sig lidet
eller slet ikke og ligner i det hele
de meget snart eller ofte næsten
samtidig fra Stænglen frembrydende
Birødder (»Trævlerod«); den
døer her ofte snart bort [32, 34, 35].
Primrodens Grene af
1ste Orden ere ogsaa jordsøgende
(positivt geotropiske), men i meget
mindre Grad end den selv. De
søge ikke lodret ned i Jorden,
men skraat nedad efter bestemte
Vinkler, idet de ere mindre føl-
somme for Tyngden [26—28, 40].
Rodgrene af højere Orden ere endnu
mindre eller slet ikke geotropiske
og voxe derfor fra først af lodret
ud fra Moderroden eller i andre,
ubestemte Retninger ud i Jorden.
De fleste Birødder ere i Mod-
Fig. 40. Rodsystem af Kimplanten
af en Bønne. ct, Kimbladenes
Foddele; h, Primroden; a, b, de
øverste Siderødder, der voxe mere
vandret ud end de efterfølgende,
c og d. (Sachs.)
sætning’ til Rodgrene stærkt geotropiske [30, S. 22]. Herved op-
naaes, at en Plantes Rødder blive saa ligeljg fordelte i Jorden
som muligt, kunne omspænde og-udnytte det størst mulige Rum-
fang Jord, hvilket for Ernæringens Skyld selvfølgelig er af stor
Betydning. (Dertil hjælpe endnu Rodhaarene, der ogsaa staa om-
trent lodret ud fra Rødderne, paa hvilke de sidde; se f. Ex.
Fig. 26, 27, S. 20 og 21).
27. Ved Forgreningen af en Rod opstaa de nye Rød-
der paa dens Sider, i nogen Afstand fra Spidsen, fortrinsvis i op-
stigende Følge (akropetalt), cl. e. de ere desto yngre, jo nærmere de