Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 7. Roden. 31 eller urteagtigArt,der blot har Primrod, har en vis, større eller mindre, men altid begrænset og for hver Art nogenlunde bestemt Levetid. En Plante, hvis Skud kunne danne Birødder, kan theoretisk seet leve en ubegrænset Tid under stadig Foryngelse. 26. Røddernes Forgrening. Primroden udvikler sig kraftig og forgrener sig stærkt hos de fleste Nøgenfrøede og Tokimbladede [40, 27, 28]. Man kalder den Pælerod, naar den er særlig mægtig i Forhold til sine Grene, f. Ex. hos Gulerod (Daucus), Beta vulgaris [43], Kaal [100] o. A. Hos Karkryptogamerne og de Enkim- bladede er den i Almindelighed svag og tynd, forgrener sig lidet eller slet ikke og ligner i det hele de meget snart eller ofte næsten samtidig fra Stænglen frembrydende Birødder (»Trævlerod«); den døer her ofte snart bort [32, 34, 35]. Primrodens Grene af 1ste Orden ere ogsaa jordsøgende (positivt geotropiske), men i meget mindre Grad end den selv. De søge ikke lodret ned i Jorden, men skraat nedad efter bestemte Vinkler, idet de ere mindre føl- somme for Tyngden [26—28, 40]. Rodgrene af højere Orden ere endnu mindre eller slet ikke geotropiske og voxe derfor fra først af lodret ud fra Moderroden eller i andre, ubestemte Retninger ud i Jorden. De fleste Birødder ere i Mod- Fig. 40. Rodsystem af Kimplanten af en Bønne. ct, Kimbladenes Foddele; h, Primroden; a, b, de øverste Siderødder, der voxe mere vandret ud end de efterfølgende, c og d. (Sachs.) sætning’ til Rodgrene stærkt geotropiske [30, S. 22]. Herved op- naaes, at en Plantes Rødder blive saa ligeljg fordelte i Jorden som muligt, kunne omspænde og-udnytte det størst mulige Rum- fang Jord, hvilket for Ernæringens Skyld selvfølgelig er af stor Betydning. (Dertil hjælpe endnu Rodhaarene, der ogsaa staa om- trent lodret ud fra Rødderne, paa hvilke de sidde; se f. Ex. Fig. 26, 27, S. 20 og 21). 27. Ved Forgreningen af en Rod opstaa de nye Rød- der paa dens Sider, i nogen Afstand fra Spidsen, fortrinsvis i op- stigende Følge (akropetalt), cl. e. de ere desto yngre, jo nærmere de