Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Kap. 7. Roden.
sees to
Fig. 41. Længdesnit gjen-
nem Roden af en Hestebønne
(Faba vulgaris); dens yngste
(nederste) Gren har endnu
ikke gjennembrudt Barken
f, Rodens Centralcylinder;
Rodhætte.
staa ved Rodspidsen [40, 41]. Af Grunde, som først senere kunne
omtales, staa Rod-Grenene i Længde-Rækker, men de lodrette
Afstande mellem de enkelte Rødder i hver Række ere højst ulige.
Naar Forgreningen er sparsom, falder Rækkestillingen ikke i
Øjnene (de fleste Rødder), men paa mange Kimplanters Primrod
er den meget tydelig. Antallet af Rækker er lios Tokimbladede
oftest meget bestemt for hver Art, og sjælden mere end 2—4.
2 Rækker Siderødder paa Hovedroden have: alle Korsblomstrede,
Papaveracece, Resedaceæ, Beta vulgaris, paa hvis ældre, kjødfulde Rod
fine Rødder ned ad Siderne, ofte paa Grund
af Rodens Snoning noget skraat stillede
[43]; disse to Bælter ligge ud for Kim-
bladene. 3 Rækker: Ært (Pisum),
Vikke (Vicia), Fladbælg (Lathyrus), Klø-
ver o. a. Bælgplanter. 4 Rækker: Bønne
(Phaseolus), Skjærmplanter (Umbelliferæ),
Vortemælk. (Euphorbia), Græskar (Cucur-
bita), alle Lythraceer og Oenotheraceer.
5, 6 og flere Rækker ere sjældne; 5
har f. Ex. Hestebønne (Faba), 6 har Val-
nød, Hestekastanie.
GaffeIgrenede Rødder findes hos
nogle Lycopodineer.
Enhver Rodgren, selv paa Prim-
roden, og enhver Birod er en Brud-
rod, d. e. den anlægges i Plantedelens
Indre og maa bane sig Vej gjennem
de udenfor liggende Væv [41]; den er
endogen (se S. 16). — Ogsaa for Prim-
rodens Vedkommende gjælder noget lig-
nende, idet dens Spids fra først af altid
Kimtraaden, som vel i mange Tilfælde er
ganske tynd og traadformet, men ogsaa kan være en ret betydelig Væv-
masse, som Primroden ved Spiringen maa gjennemtrænge; dette gjælder
især visse Enkimbladede [34- og 35, S. 25 og 26],
Exogene Rødder. I nogle faa Tilfælde dannes Rødder exogent,
d. e. i Overfladen af Stængler, f. Ex. Cardamine pratensis, Neottia.
28 . Rodforkortning. Mange af Frø opvoxecle Planter findes
som ældre at være sænkede dybere ned i Jorden, end de vare som
Kimplanter. Det er en gammel Erfaring, at Primskuddet hos
mange to- og fleraarige Planter drages ned i Jorden, saa at ikke
blot det hypokotyle, men ogsaa større eller mindre Dele af
den epikotyle (d. e. over Kimbladene liggende) Stængel ligger i
denne. Dette skeer formentlig især derved, at Rødderne efter-
(r).
h,
er dækket af et andet
Væv,