Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
32 Kap. 7. Roden. sees to Fig. 41. Længdesnit gjen- nem Roden af en Hestebønne (Faba vulgaris); dens yngste (nederste) Gren har endnu ikke gjennembrudt Barken f, Rodens Centralcylinder; Rodhætte. staa ved Rodspidsen [40, 41]. Af Grunde, som først senere kunne omtales, staa Rod-Grenene i Længde-Rækker, men de lodrette Afstande mellem de enkelte Rødder i hver Række ere højst ulige. Naar Forgreningen er sparsom, falder Rækkestillingen ikke i Øjnene (de fleste Rødder), men paa mange Kimplanters Primrod er den meget tydelig. Antallet af Rækker er lios Tokimbladede oftest meget bestemt for hver Art, og sjælden mere end 2—4. 2 Rækker Siderødder paa Hovedroden have: alle Korsblomstrede, Papaveracece, Resedaceæ, Beta vulgaris, paa hvis ældre, kjødfulde Rod fine Rødder ned ad Siderne, ofte paa Grund af Rodens Snoning noget skraat stillede [43]; disse to Bælter ligge ud for Kim- bladene. 3 Rækker: Ært (Pisum), Vikke (Vicia), Fladbælg (Lathyrus), Klø- ver o. a. Bælgplanter. 4 Rækker: Bønne (Phaseolus), Skjærmplanter (Umbelliferæ), Vortemælk. (Euphorbia), Græskar (Cucur- bita), alle Lythraceer og Oenotheraceer. 5, 6 og flere Rækker ere sjældne; 5 har f. Ex. Hestebønne (Faba), 6 har Val- nød, Hestekastanie. GaffeIgrenede Rødder findes hos nogle Lycopodineer. Enhver Rodgren, selv paa Prim- roden, og enhver Birod er en Brud- rod, d. e. den anlægges i Plantedelens Indre og maa bane sig Vej gjennem de udenfor liggende Væv [41]; den er endogen (se S. 16). — Ogsaa for Prim- rodens Vedkommende gjælder noget lig- nende, idet dens Spids fra først af altid Kimtraaden, som vel i mange Tilfælde er ganske tynd og traadformet, men ogsaa kan være en ret betydelig Væv- masse, som Primroden ved Spiringen maa gjennemtrænge; dette gjælder især visse Enkimbladede [34- og 35, S. 25 og 26], Exogene Rødder. I nogle faa Tilfælde dannes Rødder exogent, d. e. i Overfladen af Stængler, f. Ex. Cardamine pratensis, Neottia. 28 . Rodforkortning. Mange af Frø opvoxecle Planter findes som ældre at være sænkede dybere ned i Jorden, end de vare som Kimplanter. Det er en gammel Erfaring, at Primskuddet hos mange to- og fleraarige Planter drages ned i Jorden, saa at ikke blot det hypokotyle, men ogsaa større eller mindre Dele af den epikotyle (d. e. over Kimbladene liggende) Stængel ligger i denne. Dette skeer formentlig især derved, at Rødderne efter- (r). h, er dækket af et andet Væv,