Den Almindelige Botanik

Kap. 7. Roden. 33 haanden forkorte sig, i visse Tilfælde endog indtil 3A af den op- rindelige Længde, og da Enderne af Rødderne formedelst Rod- haarenes Evne til at hæfte sig fast til Jorddelene, ere fast foran- krede nede i Jorden, drages de øvre Dele og Skuddene nødven- digvis nedad. Andre Faktorer, navnlig Regnorme, spille dog ofte ogsaa en Rolle, og især maa det antages, at den sukcessive dybere og dybere Begravning i Jorden, som finder Sted ved mange lod- rette Jordstængler, Løg og Knolde, hvorved de hindres i at voxe ud af Jorden, skyldes disse Dyr, ikke Rodforkortningen (P. E. Muller). Naar visse vandrette Rodstokke søge ned til og altid findes i en omtrentlig ens Dybde, skyldes dette dog sikkert andre, mere indviklede Forhold. 39. Røddernes Funktioner. Enhver Rod er et Redskab, et »Organ« for et eller flere Arbejder i Plantelivet, og som et- hvert andet Redskab bør passe til Arbejdet, saaledes ogsaa over- alt i Planteriget; Rødderne faae derfor forskjellig Form og Byg- ning- efter de Arbejder, de have at udføre, hver især. Herefter opstilles forskjellige Typer af Rødder. 1. Sugeroden. Dette er den alleralmindeligste Form for en Rod; dens Opgaver ere alene 1) at fastgj øre Planten i Jorden, hvor- for Kimroden ogsaa som Regel er den først udviklede Del af Kim- planten [27, S. 21 o. A.]; det er nærmest ved Rodhaarenes Hjælp, at Roden fasthæftes, og i visse Tilfælde udvikler Kimplanten strax en Alængde lange Rodliaar som midlertidigt Fasthæftningsmiddel (se Fig. S. 20, 23, 24); hos træagtige Planter forveder den og voxer i Tykkelse. 2) at optage Næring fra Jorden, hvilket kun skeer gjennem dens yngste Del, særlig Haarbæltet, men vel ogsaa de foranliggende Dele, hvorimod de bag Haarbæltet liggende Dele ikke længer kunne optage Næring. Sugeroden er traadformet, trind og nogenlunde ens tyk undtagen hen mod Spidsen, hvor den jævnt bliver tyndere [27, 28, 35 o. A.]; den er ofte rigt forgrenet, dog er det sjældent, at nogen Rod har Grene af højere Orden end 3.—4de. Grenene ere sæd- vanlig tydelig tyndere end Moderroden. Antallet og Længden af en Plantes Sugerødder kan være saa stort, at alle Rødder sammen- lagte kunne have en Udstrækning af 25 Kilometer (hos Cucurbita efter Clarke). Da Roden er nedsænket i Jorden, er den sædvan- lig farveløs, ialtfald ikke grøn; kun i visse Rødder, der udvikles i Vand eller Luft, kan der findes Bladgrønt, og i visse Tilfælde betinger dette saa vigtigt et Arbejde for Roden, at der kan tales om en Almindelig Botanik. 3. Udg. 3