Den Almindelige Botanik

396 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. denne Proces vil ligeledes hyppigt indtræde, hvor Plantedele raadne under Vand eller i fugtig, sammenpresset Tilstand. Den ubehage- lige, syrlig-raadne Lugt, som saadanne Stoffer kunne frembyde, skyldes hovedsagelig Smørsyregjæringen. Smørsyregjæring kan fremkaldes af flere Bakteriearter, og Pro- cessen forløber ret forskjelligt, især efter de kemiske Forhold i Nærings- vædsken og efter Bakteriernes Art. Den hyppigste og bedst be- kjendte er en Bacil, der udmærker sig ved at være ubetinget anaerob og som viser en meget tydelig Sporedannelse [352], Imid- lertid synes ogsaa andre, ja endog visse aérobe Bakteriearter at kunne danne Smørsyre — et Stof, der iøvrigt ogsaa optræder hyp- pigt ved Forrådnelsesprocesser. 330. Sumpgas-Gjæring kaldes en endnu ikke nøje kjendt Gjæringsproces, ved hvilken forskjellige Kulhydrater, Træstof o. 1., endog Cellulose, der dog ellers ikke særlig let angribes, sønder- deles uden Iltens Medvirkning, navnlig til Kulsyre og Sump- gas. Denne Gjæring, der ogsaa kaldes Cellulose-Gjæring, fore- kommer udbredt i Naturen, bl. a. ogsaa i Tarmen hos mange Planteædere, og er utvivlsomt en Hovedaarsag til Luftudviklingen i Sumpe o. 1. Steder, hvor Plantedele sønderdeles uden Luftens Adgang. Er der rigeligt af Æggehvidestoffer eller andre svovl- holdige Stoffer tilstede, kan der samtidig dannes betydelige Mængder Svovlbrinte, der da kan komme de saakaldte Svovlbakterier tilgode. 331. Sammensatte Gjæringer. I de nærmest foregaaende Paragrafer ere nogle af de vigtigste Gjæringsproc esser betragtede hver for sig. Hvor man kan beherske Gjæringsprocessernes For- løb, arbejder man oftest med de enkelte Arter af Mikroorganismer hver for sig. Ganske anderledes derimod, hvor der ikke stilles Skranker for Mikroorganismernes Adgang: da ville de forskjellige Virkninger af disse Smaavæsener foregaa i broget Mangfoldighed, dels samtidig, dels efter hverandre. Da Produkterne af (tjærin- gerne virke ugunstigt paa selve de paagjældende Mikroorganismer, men ofte tjene andre til Næring — Alkohol f. Ex. er oftest ska- delig for Gjær ved Koncentrationer, i hvilke den kan udnyttes af Eddikesyrebaciller — saa forstaaes det, at nogle Mikroorganisme- Arter ved deres Stofskifte ville ligesom forberede Jordbunden for visse andre. Mælk f. Ex., der lienstaaer, vil sædvanlig først begynde at blive sur; i den svagt sure Væclske ville Gjærsvampe og paa dens Overflade »Skimmel« linde gunstige Betingelser for Udvikling, medens Mælkesyrebacillerne snart standse deres Virk-