Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
396 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. denne Proces vil ligeledes hyppigt indtræde, hvor Plantedele raadne under Vand eller i fugtig, sammenpresset Tilstand. Den ubehage- lige, syrlig-raadne Lugt, som saadanne Stoffer kunne frembyde, skyldes hovedsagelig Smørsyregjæringen. Smørsyregjæring kan fremkaldes af flere Bakteriearter, og Pro- cessen forløber ret forskjelligt, især efter de kemiske Forhold i Nærings- vædsken og efter Bakteriernes Art. Den hyppigste og bedst be- kjendte er en Bacil, der udmærker sig ved at være ubetinget anaerob og som viser en meget tydelig Sporedannelse [352], Imid- lertid synes ogsaa andre, ja endog visse aérobe Bakteriearter at kunne danne Smørsyre — et Stof, der iøvrigt ogsaa optræder hyp- pigt ved Forrådnelsesprocesser. 330. Sumpgas-Gjæring kaldes en endnu ikke nøje kjendt Gjæringsproces, ved hvilken forskjellige Kulhydrater, Træstof o. 1., endog Cellulose, der dog ellers ikke særlig let angribes, sønder- deles uden Iltens Medvirkning, navnlig til Kulsyre og Sump- gas. Denne Gjæring, der ogsaa kaldes Cellulose-Gjæring, fore- kommer udbredt i Naturen, bl. a. ogsaa i Tarmen hos mange Planteædere, og er utvivlsomt en Hovedaarsag til Luftudviklingen i Sumpe o. 1. Steder, hvor Plantedele sønderdeles uden Luftens Adgang. Er der rigeligt af Æggehvidestoffer eller andre svovl- holdige Stoffer tilstede, kan der samtidig dannes betydelige Mængder Svovlbrinte, der da kan komme de saakaldte Svovlbakterier tilgode. 331. Sammensatte Gjæringer. I de nærmest foregaaende Paragrafer ere nogle af de vigtigste Gjæringsproc esser betragtede hver for sig. Hvor man kan beherske Gjæringsprocessernes For- løb, arbejder man oftest med de enkelte Arter af Mikroorganismer hver for sig. Ganske anderledes derimod, hvor der ikke stilles Skranker for Mikroorganismernes Adgang: da ville de forskjellige Virkninger af disse Smaavæsener foregaa i broget Mangfoldighed, dels samtidig, dels efter hverandre. Da Produkterne af (tjærin- gerne virke ugunstigt paa selve de paagjældende Mikroorganismer, men ofte tjene andre til Næring — Alkohol f. Ex. er oftest ska- delig for Gjær ved Koncentrationer, i hvilke den kan udnyttes af Eddikesyrebaciller — saa forstaaes det, at nogle Mikroorganisme- Arter ved deres Stofskifte ville ligesom forberede Jordbunden for visse andre. Mælk f. Ex., der lienstaaer, vil sædvanlig først begynde at blive sur; i den svagt sure Væclske ville Gjærsvampe og paa dens Overflade »Skimmel« linde gunstige Betingelser for Udvikling, medens Mælkesyrebacillerne snart standse deres Virk-