Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
396 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m.
denne Proces vil ligeledes hyppigt indtræde, hvor Plantedele raadne
under Vand eller i fugtig, sammenpresset Tilstand. Den ubehage-
lige, syrlig-raadne Lugt, som saadanne Stoffer kunne frembyde,
skyldes hovedsagelig Smørsyregjæringen.
Smørsyregjæring kan fremkaldes af flere Bakteriearter, og Pro-
cessen forløber ret forskjelligt, især efter de kemiske Forhold i Nærings-
vædsken og efter Bakteriernes Art. Den hyppigste og bedst be-
kjendte er en Bacil, der udmærker sig ved at være ubetinget
anaerob og som viser en meget tydelig Sporedannelse [352], Imid-
lertid synes ogsaa andre, ja endog visse aérobe Bakteriearter at
kunne danne Smørsyre — et Stof, der iøvrigt ogsaa optræder hyp-
pigt ved Forrådnelsesprocesser.
330. Sumpgas-Gjæring kaldes en endnu ikke nøje kjendt
Gjæringsproces, ved hvilken forskjellige Kulhydrater, Træstof o. 1.,
endog Cellulose, der dog ellers ikke særlig let angribes, sønder-
deles uden Iltens Medvirkning, navnlig til Kulsyre og Sump-
gas. Denne Gjæring, der ogsaa kaldes Cellulose-Gjæring, fore-
kommer udbredt i Naturen, bl. a. ogsaa i Tarmen hos mange
Planteædere, og er utvivlsomt en Hovedaarsag til Luftudviklingen
i Sumpe o. 1. Steder, hvor Plantedele sønderdeles uden Luftens
Adgang. Er der rigeligt af Æggehvidestoffer eller andre svovl-
holdige Stoffer tilstede, kan der samtidig dannes betydelige Mængder
Svovlbrinte, der da kan komme de saakaldte Svovlbakterier tilgode.
331. Sammensatte Gjæringer. I de nærmest foregaaende
Paragrafer ere nogle af de vigtigste Gjæringsproc esser betragtede
hver for sig. Hvor man kan beherske Gjæringsprocessernes For-
løb, arbejder man oftest med de enkelte Arter af Mikroorganismer
hver for sig. Ganske anderledes derimod, hvor der ikke stilles
Skranker for Mikroorganismernes Adgang: da ville de forskjellige
Virkninger af disse Smaavæsener foregaa i broget Mangfoldighed,
dels samtidig, dels efter hverandre. Da Produkterne af (tjærin-
gerne virke ugunstigt paa selve de paagjældende Mikroorganismer,
men ofte tjene andre til Næring — Alkohol f. Ex. er oftest ska-
delig for Gjær ved Koncentrationer, i hvilke den kan udnyttes af
Eddikesyrebaciller — saa forstaaes det, at nogle Mikroorganisme-
Arter ved deres Stofskifte ville ligesom forberede Jordbunden
for visse andre. Mælk f. Ex., der lienstaaer, vil sædvanlig først
begynde at blive sur; i den svagt sure Væclske ville Gjærsvampe
og paa dens Overflade »Skimmel« linde gunstige Betingelser for
Udvikling, medens Mælkesyrebacillerne snart standse deres Virk-