Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
398 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. Processer ville, naar Ilten kan medvirke, efterhaanden føre til de organiske Stoffers fuldstændige Sønderdeling, altsaa til Dannelsen af rent uorganiske Stoffer. Sædvanlig vil der dog, selv om Luften har let Adgang, i Jorden ophobes en vis Mængde kun tildels sønderdelt organisk Stof, og Hovedmængden af dette er de saakaldte Humus- Stoffer, hyppigst mørkfarvede. meget kulstofrige og, som det synes, stedse kvælstof holdige Forbindelser af neutral eller sur Karakter. Muld- stofferne, som, hvor de forekomme i rigelig Mængde, farve Jord- bunden mørk, undergaa i godt gjennemluftet Jord stadige Iltnings- processer og vilde lidt efter lidt forsvinde, livis der ikke ved nye Slægtled af Planter og Dyr stadig tilførtes Jorden nye Mængder af organisk Stof, ved hvis delvise Sønderdeling der atter dannes Muldstoffer. De Processer, ved hvilke Muldstofferne dannes af de Jorden tilførte organiske Stoffer, kaldes Formiildningspro- cess er; de synes at være meget indviklede. Ikke alene Mikro- organismer, men ogsaa større Væsener, f. Ex. højere Svampe, Leddyr, Regnorme o. 1., kunne bidrage til Formuldningen eller til at forberede denne, og utvivlsomt spille rent kemiske Virkninger ogsaa her en Rolle. 334. Svovlbakterier. Med dette Fællesnavn betegnes tal- rige Bakteriearter af meget forskjelligt Udseende, som have det tilfælles, at der i deres Protoplasma findes aflejret Smaakorn, der bestaa af Svovl [158, S. 169]. I naturlige Svovlvandskilder og ligeledes i Sumpe eller stagnerende Vand, hvor der udvikles Svovl- brinte, findes stedse traadformede, sædvanlig farveløse Svovlbak- terier (Beggiatoa-Arter), og langs vore flade Kyster, hvor der om Sommeren ved Tangens Forraadnelse dannes betydelige Mængder Svovlbrinte, findes især rødfarvede Svovlbakterier af cle mest for- skjellige Former, runde, langstrakte, skrueformede o. s. v., og ofte i saa uhyre Mængder, at Kysten til Tider farves rød i lang Ud- strækning- (f. Ex. langs Kalvebodstrand ved Kjøbenhavn). Alle disse Svovlbakterier ere ikke A ar sag til Svovlbrinte- dannelsen, som derimod — hvor den overhovedet fremkaldes af Mikroorganismer— skyldes ganske andre Arter (sml. S. 396); der- imod anvende Svovlbakterierne netop Svovlbrinten, idet de ved Luftens Hjælp først ilte den til Svovl (og Vand 2 H2 S+ 02 = 82 + 2H2O), der aflejres i Protoplasmaet (Winogradsky). Dette Svovl tjener nu som en Slags Forraad, der ved Ned- brydningerne synes at erstatte, i alt Fald tildels, organisk Stof.