Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m.
Processer ville, naar Ilten kan medvirke, efterhaanden føre til de
organiske Stoffers fuldstændige Sønderdeling, altsaa til Dannelsen
af rent uorganiske Stoffer.
Sædvanlig vil der dog, selv om Luften har let Adgang, i
Jorden ophobes en vis Mængde kun tildels sønderdelt organisk
Stof, og Hovedmængden af dette er de saakaldte Humus- Stoffer,
hyppigst mørkfarvede. meget kulstofrige og, som det synes, stedse
kvælstof holdige Forbindelser af neutral eller sur Karakter. Muld-
stofferne, som, hvor de forekomme i rigelig Mængde, farve Jord-
bunden mørk, undergaa i godt gjennemluftet Jord stadige Iltnings-
processer og vilde lidt efter lidt forsvinde, livis der ikke ved nye
Slægtled af Planter og Dyr stadig tilførtes Jorden nye Mængder
af organisk Stof, ved hvis delvise Sønderdeling der atter dannes
Muldstoffer. De Processer, ved hvilke Muldstofferne dannes af de
Jorden tilførte organiske Stoffer, kaldes Formiildningspro-
cess er; de synes at være meget indviklede. Ikke alene Mikro-
organismer, men ogsaa større Væsener, f. Ex. højere Svampe,
Leddyr, Regnorme o. 1., kunne bidrage til Formuldningen eller til
at forberede denne, og utvivlsomt spille rent kemiske Virkninger
ogsaa her en Rolle.
334. Svovlbakterier. Med dette Fællesnavn betegnes tal-
rige Bakteriearter af meget forskjelligt Udseende, som have det
tilfælles, at der i deres Protoplasma findes aflejret Smaakorn, der
bestaa af Svovl [158, S. 169]. I naturlige Svovlvandskilder og
ligeledes i Sumpe eller stagnerende Vand, hvor der udvikles Svovl-
brinte, findes stedse traadformede, sædvanlig farveløse Svovlbak-
terier (Beggiatoa-Arter), og langs vore flade Kyster, hvor der om
Sommeren ved Tangens Forraadnelse dannes betydelige Mængder
Svovlbrinte, findes især rødfarvede Svovlbakterier af cle mest for-
skjellige Former, runde, langstrakte, skrueformede o. s. v., og ofte
i saa uhyre Mængder, at Kysten til Tider farves rød i lang Ud-
strækning- (f. Ex. langs Kalvebodstrand ved Kjøbenhavn).
Alle disse Svovlbakterier ere ikke A ar sag til Svovlbrinte-
dannelsen, som derimod — hvor den overhovedet fremkaldes af
Mikroorganismer— skyldes ganske andre Arter (sml. S. 396); der-
imod anvende Svovlbakterierne netop Svovlbrinten, idet de ved
Luftens Hjælp først ilte den til Svovl (og Vand 2 H2 S+ 02 = 82
+ 2H2O), der aflejres i Protoplasmaet (Winogradsky).
Dette Svovl tjener nu som en Slags Forraad, der ved Ned-
brydningerne synes at erstatte, i alt Fald tildels, organisk Stof.