Den Almindelige Botanik

Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. 399 Efterliaanden iltes nemlig Svovlet videre til Svovlsyre, der udskilles og da neutraliseres af det omgivende Vands kulsure Salte; mangler Svovlbrinte, vil snart alt det aflejrede Svovl være forbrugt og Bakterierne dø da (sml. Forklaringen til Fig. S. 169). Svovlbak- terierne kunne, paa Grund af deres mærkelige Forhold til Svovl- brinten, ganske eller dog næsten ganske undvære organisk Stof; de fleste naturlige Svovlvande ere jo ogsaa yderst fattige Jierpaa. De røde Svovlbakteriers Farvestof (Bakteriopurpurin) synes at have en lignende Betydning som Bladgrønt, idet disse Bakterier i Lyset skulle kunne assimilere Kulsyre (Engelmann), hvilket clog be- strides af Andre. 335. Salpeterbakterier. At den ved Forraadnelses- og andre Omdannelsesprocesser opstaaede, eller f. Ex. som Gødning i forskjellig Forbindelse tilførte Ammoniak i Jordbunden iltes til Salpetersyre, saafrenit Luften har tilstrækkelig Adgang, er en be- kjendt Sag, af stor Betydning for Plantedyrkningen. Man har længe antaget, at denne Salpeterdannelse (Nitrifikationen) skyldes Mikroorganismer; thi Processen standser, naar Betingelserne for Mikroorganismernes Livsvirksomhed ikke findes — hvis Jorden f. Ex. steriliseres, eller hvis der tilsættes Kloroform eller andre for Or- ganismerne skadelige Stoffer o. s. v.; dog' først i den allersidste Tid er det lykkedes (Winogradsky) at rendyrke de her virkende Mikroorganismer. Der findes to forskjellige Arter eller Grupper: Salpetersyrling dannende Bakterie]1 og Salpetersyre dannende. De første ilte (kulsur) Ammoniak til Salpetersyrling, de sidstnævnte ilte denne Forbindelse videre til Salpetersyre. Disse Processer ske kun, saafrenit der findes en tilstrækkelig Mængde kulsur Kalk eller Magnesia, der kan neutralisere de dannede Syrer. Hvis ikke, vil Processen blive hæmmet, hvilket ganske stemmer med Erfaringer fra Salpeterdannelsen i Jord: Rigdom paa kulsur Kalk begunstiger Processen. Da begge Processerne ved Salpeterdannelserne ere Iltninger, er Luftens Adgang selvfølgelig nødvendig. Hvor Jorden er af den Beskaffenhed, at Ilt ikke kan faae Adgang i tilstrækkelig Mængde, vil der ikke alene ikke dannes Salpetersyre, men, som Følge af de forskjellige Organismers Livsvirksomhed uden Ilt vi] den muligvis tilstedeværende Salpetersyre endog reduceres tilbage til Ammoniak. Det samme kan midlertidigt ske, hvis Jordbunden gjøres altfor rig paa organisk Stof, f. Ex. ved stærk Tilførsel af Staldgødning; thi dels kunne Salpeterbakterierne ikke trives, hvor der findes meget uformuldet organisk Stof, dels ville utvivlsomt andre, ved denne Tilførsel begunstigede Organismer lægge stærkt Beslag paa Ilten. Men naar disse