Den Almindelige Botanik

422 Kap. 45. Tilbageblik. Betragtninger over Stofskiftet m. m. særlig blandt Bakterier, Gjær- og andre lavere Svampe, ere endog- bedre karakteriserede ved deres Stofskiftes kemiske Produkter end ved deres Former. Hvad der betinger de enkelte Slægters eller Arters særlige Egenskaber — f. Ex. at flere Kurvblomstrede netop danne Inulin, Sukkerroer o. A. just Rørsukker, andre Plantearter derimod fortrinsvis Stivelse eller Fedt som kvælstoffri Oplagsnæring, eller at nogle Arter ere rige paa Plantebaser, andre paa ftyg’tig'e Olier o. s. v. — vides ikke. De kemisk-fysiologiske Arts- eller Varietets-Ejendommeligheder ere lige saa vanskelige at forklare som de morfologiske (Plantearternes ydre og indre Form); derimod kan man paa begge Omraader tydelig spore en Tilpasning til Omgivelsernes Forhold. Hvad Stofskiftet angaaer, er der allerede i § 347, S. 409, givet et Exempel paa en Tilpasning til extreme Tørkeforhold; i Alkoholgjæringen f. Ex. (S. 393) saae vi et andet Exempel, her paa Tilpasning- til Liv uden Ilt; og ved Om- talen af Modning og Hvile saaes en ejendommelig Tilpasning af Stofomdannelserne til periodisk vexlende ydre Livsbetingelser (S. 362). I alle disse og mangfoldige andre Tilfælde er Tilpasningen fæstet ved Nedarvning (S. 133); men lios enhver Plante kan Stofskiftet mere eller mindre plastisk læmpes efter de øjeblikkelige Forhold i Omgivelserne. Saaledes reguleres hos mangfoldige Svampe og Alger Cellens Rigdom paa osmotisk virksomme Stoffer, og dermed Saftspændingens Styrke, efter den omgivende Vædskes Koncen- tration, og jo hurtigere denne Regulering kan ske. desto bedre taales vexlende Koncentration i Vædsken (Oltmanns, Eschenhagen o. A.). Og ligeledes retter en voxende Plantedels Saftspænding sig efter de Hindringer, der kunne møde; Boden kan ofte bane sig Vej ved en stærkt forøget Saftspænding (Pfeffeij. — Lettest tilgæn- gelig for herhen hørende Undersøgelser ere Mikroorganismernes Stofskifte, og det er her (af Wehmer, Grimbert o. A.) paavist, at f. Ex. hos syre- dannende Mikroorganismer, saasom Smørsyrebaciller (S. 395) og Oxalsyre dannende Svampe, svækkes eller nedstemmes Syredannelsen i høj Grad, dersom Vædsken i Forsøgene gives svagt sur Reaktion af andre Syrer; i saa Fald dannes fortrinsvis Alkoholer. Det kan hævdes, at Stofskiftet til en vis Grad altid vil modvirke de kemiske og fysiske Forhold, der bydes i Omgivelserne. S. 389 blev det omtalt, at Produkterne af Mikro- organismernes Nedbrydning ere skadelige for den paagjældende Art, naar de ophobes, et Forhold, der i svagere eller stærkere Grad gjælder alle Organismer. Disse o. a. Omstændigheder pege hen paa de kemiske Ligevægtsloves fundamentale Betydning ved Stofskiftet. 361. Pirriiigsfremtoiiinger ved Stofskiftet. Et Lod, der hænger i en Snor, falder, naar denne overskæres; og en Dynamit