Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 45. Tilbageblik. Betragtninger over Stofskiftet m. m.
423
patrons voldsomme Explosion kan fremkaldes ved en svag elektrisk
Gnist. Snorens Overskæring eller den svage Gnist fremkalde vel
de anførte Virkninger, men kun ved at frigjøre de egentlig virkende
Kræfter, her altsaa ved at »udløse« Tyngdekraften og den i Dy-
namiten bundne kemiske Energi. Med Navnet Pirring (Irritation)
kan man betegne alle udløsende Virkninger paa Plantens Livsvirksom-
hed (Pfetter). I Kapitlet om Bevægelser vil Pirring blive nærmere
behandlet og der blive givet iøjnefaldende Exempler; men ogsaa
Stofskiftet frembyder, og det i ikke mindre Omfang, Exempler
paa Pirringsfrenitoninger, endog bortseet fra den meget vigtige
Omstændighed, at Stofomdannelser gaa Haand i Haand med, ja
endog tør siges at være medvirkende Aarsager til de fleste Be-
vægelser. Det er ikke muligt, i hvert enkelt Tilfælde at afgjore,
hvorvidt et ydre Forhold virker udløsende, altsaa pirrende, eller
virker ved at yde Energi til Planten; et Exempel paa typisk
forskjellige Tilfælde fremsættes her som Illustration: For Kulsyre-
Assimilationen har Lyset væsentlig Betydning ved at yde Energi
til Planten; Lyset udfører her et Arbejde. Naar derimod den
svageste Belysning bringer f. Ex. en i Mørke udviklet Kimplante
til at bøje sig mod Lyskilden, da virker Lyset blot udløsende, blot
som Pirring. Og medens et Arbejdes Størrelse altid vil være pro-
portionalt med den til Arbejdet anvendte Energi, staa de udløste
Virkninger sædvanlig i slet intet bestemt Forhold til den udløsende
Kraft. Det er dette, som ofte giver Pimngsfremtoningerne et vist
gaadefuldt Præg. Som Exempler paa Pirringsfrenitoninger ved
Stofskiftet skal her blot anføres følgende tidligere omtalte Forhold:
det stærkt forøgede Aandedræt efter Beskadigelser (S. 317), visse
Insektæderes Udskilning af Syre og Fermenter, naar Insekterne fanges
(S. 372) og de nys nævnte, af ydre Forhold fremkaldte Forandringer
i Saftspænding, i Stofskiftets Kvalitet o. A.; Reguleringen af Stof-
skiftets hele Forløb hænger, som det allerede heraf sees, nøje
sammen med udløsende Virkninger. Pirringsfrenitoninger kunne
ikke alene skyldes de ydre Forholds Indgriben, hvad vi her nær-
mest havde for Øje, men ogsaa Tilstande i Planten selv, f. Ex. Ud-
viklingsgraden, kan være umiddelbar Aarsag til Fremtoninger,
som man da betegner som Pirring af indre Aarsager. Som
Exempler herpaa kan anføres de arveligt fæstnede periodiske For-
andringer i Stofskiftets Karakter, snil. S. 366. Selvfølgelig er Be-
tegnelsen »indre Aarsager« kun en relativ; Livsvirksomheden be-
staaer jo væsentlig i en Vexelvirkning med Omgivelserne.