Den Almindelige Botanik

428 Kap. 46. Væxt og Vævspænding. (S. 71). Ved lokal stærk Væxt kan der dannes forskjellige Ud- posninger, f. Ex. Kronblades »Sporer« o. 1. Om Bladets Anlæg og Udvikling se iøvrigt S. 70 og 224. 366. Væxt-Hastigheden, der angives ved Tilvæxtens Stør- relse i Tidsenheden (Time eller Minut), er i høj Grad afhængig af de ydre Forhold (§ 367). Under lige ydre Betingelser er Væxt- liastigheden meget fbrskjellig for forskjellige Arter og Plantedele. Berømt for sin hurtige Længdevæxt er Bambusrøret, der, naar Væxten foregaaer livligt, kan forlænge sig indtil omtrent 1 Meter i Døgnet, altsaa indtil c. 2/s Millimeter i Minuttet. Den i Haver almindelig dyrkede Polygonum Sieboldi skyder ligeledes med en forbausende Hurtighed i Vejret. Mange Svampe, f. Ex. Coprinus- Arter, ligeledes Phallus (Stinksvamp), strække deres Stilke meget hurtigt; Tilvæxten kan være over 1/s Millimeter pr. Minut. Om- vendt udmærke mange Likener sig ved en yderst ringe Væxt- hastighed. Ved mere nøjagtige Sammenligninger mellem forskjellige Plantearter beregnes Angivelserne af Væxthastigheden i Forhold til Plantens eller Plantedelens Størrelse eller til Størrelsen af selve de voxende Dele (her tænkes altsaa nærmest paa de i Strækning værende Dele). Paddehat-Stilkenes og Rug-Støvtraadenes nys nævnte Væxt skeer f. Ex. forholdsvis langt hurtigere end det alle- rede ret liøje Bambusrørs absolut seet enesfaaende hurtige Væxt. Til at maale Længdevæxtens Hastighed anvendes meget for- skjellige Midler, lige fra simple Maalestokke til sammensatte Ap- parater (saakaldte Aux an ometre), der angive den i Tidsenheden opnaaede Tilvæxt mange Gange forstørret, hvad der muliggjør Iagttagelser i kortere Tidsrum. Meget ofte benyttes vandret stil- lede Mikroskoper, ved. hvis Hjælp man ligefrem kan se Spidsen af en Rod, af en Hyfe (Frugthyfer af Phycomyces nitens benyttes meget hertil) eller en anden Plantedel bevæge sig gjennem Syns- feltet som Følge af Væxten. Denne Bevægelses ved Forstørrelsen let maalte Hastighed angiver da Væxthastigheden. 367. Ydre Forholds Indflydelse paa Væxten er meget stor, og denne Indflydelse yttrer sig paa to forskjellige Maader, nemlig dels som almene Virkninger paa Væxten og dels som Virkninger paa Væxtens Retning. Disse sidste Virkninger omtales i det føl- gende Kapitel; her haves altsaa kun de ydre Forholds almene Virkninger for Øje. Det er navnlig Ilten, Næringsstofferne, Vandet, Temperaturen og Belysningen og de af disse For-